Politiken beklager

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Politiken.dk bragte i dag en artikel, hvoraf det fremgik, at regeringen i sit finanslovsforlag har fjernet en bevilling på 41 millioner kroner til en særlig indsats med besøg af sundhedsplejersker hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud i de første 1.000 dage af børnenes liv.

Det var imidlertid en fejl: Alle pengene til programmet, der løber over tre år, blev bevilget på sidste års finanslov, og initiativet fortsætter dermed til og med 2021, ganske som planlagt, og Sundhedsstyrelsen har netop haft genopslået puljen med ansøgningsfrist mandag i denne uge. Der er desuden allerede bevilget en million kroner til at få foretaget en vurdering af projektet i 2021. Der har således ikke været tale om, at der har skullet bevilges flere penge til 1.000 dages-programmet på dette års finanslov.

Redaktionen beklager at have bragt de forkerte oplysninger.

Bjarne Schilling

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her