Mens det officielle mål for Danmark er at være uafhængig af olie, kul og gas i 2050, vil klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) endnu ikke svare på, om regeringen dropper den igangværende udbudsrunde, hvor firmaer kan byde på at udvinde olie og gas fra Nordsøen frem til 2055.
Det kræver nærmere analyser, forklarede han torsdag på et samråd og svarede efterfølgende på spørgsmål.




























