Siden 2010 er antallet af ældre over 65 år i Danmark steget med 25 procent. Men antallet af ældre danskere, der bor på plejehjem eller i en ældrebolig, er i samme periode faldet fra 69.500 til 65.000.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Opgørelsen viser samtidig, at det især er blandt de ældre over 90 år, der er sket et fald i andelen, som bor i en pleje- eller ældrebolig. I 2010 boede 42 procent af de ældste borgere i en pleje- eller ældrebolig. I 2019 var det kun 33 procent.
I samme periode er der også sket et fald i antallet af borgere, som modtager hjemmehjælp. I 2010 modtog knap 149.000 personer over 65 år hjemmehjælp. I 2018 var det kun godt 122.000 borgere.
Udviklingen »kan hænge sammen med, at mange kommuner forsøger at holde ældre i længere tid i eget hjem og bestræber sig på at gøre ældre mere selvhjulpne«, skriver Danmarks Statistik.
Opgørelsen siger ikke noget om, hvorvidt udviklingen kan forklares med, at de ældre er blevet sundere og bedre kan klare sig, eller kommunerne har skåret ned på hjælpen, så ældre, der har behov for hjælp eller en plejebolig, bliver afvist.
Opgørelsen viser, at antallet af pleje- og ældreboliger er faldet fra 82.000 til knap 79.000 – et fald på 4,2 procent – over de ti år. I samme periode er antallet af ældre, der bor i pleje- eller ældrebolig, faldet med 6 procent.
Tidligere i år udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ’Ældres sundhed og trivsel’. Den viste, at blandt de unge ældre i gruppen mellem 65 og 74 år har der ikke været nogen nævneværdig ændring i andelen af personer med dårligt fysisk helbred fra 2010 til 2017.
I de ældre aldersgrupper er der derimod sket en stigning i andelen, der føler sig »friske nok til at gøre det, de har lyst til«. Blandt de ældste over 85 år er der sket en markant stigning i andelen af personer med denne oplevelse. Blandt mændene er andelen steget fra 36 procent til 47 procent, mens andelen blandt kvinderne er steget fra 34 procent til 51 procent i perioden 2010-17.
Samtidig mener tre ud af fire ældre selv, at de har et godt, vældigt godt eller fremragende helbred.
Ældresagen mener ikke, at tallene fra Danmarks Statistik kan tages som udtryk for, at de ældre i dag er sundere og derfor ikke har behov for så megen hjælp fra det offentlige som tidligere.
»Det er rigtigt, at tre ud af fire ældre siger, at de har et godt eller fremragende helbred. Det er godt, og det er dejligt. Langt hovedparten af de ældre har ikke behov for en plejehjemsplads. Men der er nogle, der har, og vi mener, at der behov for flere plejeboliger«, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældresagen.
Er der dokumentation for, at ældre ikke får en plejehjemsplads, når de har behov?
»Der er ikke undersøgelser, der viser, at der er behov for flere plejeboliger, men man kan heller ikke dokumentere, at folk er blevet mere sunde og raske i de seneste fem år. Der er udviklingen stagneret. Så vi mener ikke, at tallene er udtryk for, at behovene ikke er der. Vi mener, at de er udtryk for, at kommunerne har sparet på ældreområdet«, siger Per Tostenæs.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.
fortsæt med at læse
