For udlændinge, der vil have dansk statsborgerskab, er indfødsretsprøven altafgørende. Den skal bestås, hvis statsborgerskabet skal i hus.
Onsdag blev årets prøve afholdt. På sprogcentre landet over sad prøvedeltagerne klar. Hvis nogle af dem undrede sig, da de så to af prøvens 40 spørgsmål, er det med god grund, mener flere eksperter.
Der er nemlig fejl i prøvens spørgsmål tre og spørgsmål 40, skriver DR Nyheder.
Ingen skolepligt
»Hvornår blev der indført en skolereform med 7 års skolepligt?«
Sådan lyder spørgsmål tre i indfødsretsprøven. Men det kan man slet ikke spørge om, mener professor i uddannelseshistorie Ning de Coninck-Smith og Erik Nørr, der er pensioneret historiker og medforfatter til bogen 'Dansk Skolehistorie'.
For det første blev der indført undervisningspligt og ikke skolepligt, siger eksperterne til DR Nyheder. For det andet er det en fejl at sige, der var tale om syv års skolepligt.
»Der står i paragraffen, at man kunne begynde i skolen som seks- eller syvårig, og at man skulle gå indtil konfirmationen. Så syv år var det normale, men man kunne frigøres, hvis man kunne sit stof. Andre gik til de var 18 år, hvis de ikke kunne lære stoffet«, siger Erik Nørr til DR Nyheder.
Med andre ord kunne eleven nøjes med seks år i skole, hvis skolekommissionen var tilfreds med elevens kundskaber i religion, skrivning, regning samt læsning.
Hvornår blev Vestager genudnævnt?
Det andet spørgsmål, der beskyldes for at have fejl, handler om den danske EU-kommissær.
»Hvilken dansk politiker er i september 2019 blevet genudnævnt som kommissær i EU?«, lyder det.
I testen er det rigtige svar Margrethe Vestager. Men det var ikke i september, at hun blev genudnævnt som kommissær, påpeger Malene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, overfor DR Nyheder.
»Det er et forkert spørgsmål. I princippet blev hun først genudnævnt i går den 27. november, da hele EU-Kommissionen blev endelig godkendt, siger hun og henviser til, at EU-Parlamentet først i går godkendte den nye EU-Kommission«, siger Malene Wind og tilføjer:
»Men hvis vi skal være helt klare i mælet, blev Margrethe Vestager selv godkendt af Parlamentet den 8. oktober. Men hele Kommissionen skal jo stemmes igennem, før den enkelte kommissær kan siges at være godkendt og genudnævnt«.
Spørgsmålet kan henvise til, at den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i september havde Margrethe Vestager med på det hold, der skulle udgøre den kommende EU-kommisson. Men her var altså ikke tale om en genudnævnelse.
Fejl er ikke nyt
Det er ikke første gang, at indfødsretsprøven indeholder fejl. Allerede i den første prøve var der fejl. Det har der været flere gange siden.
Sidste år havde prøven to fejl. Dengang beklagede direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Kasper Højvang Kyed, fejlene.
DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra styrelsen om fejlene i årets prøve. Men det har ikke været muligt.
