Kræftpatienters chancer for at overleve deres sygdom stiger fortsat. Flere kræftpatienter lever længere tid med deres sygdom og flere overlever deres alvorlige sygdom.
Det viser en ny opgørelse for perioden 2003 til 2017 fra Cancerregistret, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget for Sundhedsdatastyrelsen.
Kræftoverlevelsen har været stigende i en årrække, og den positive udvikling bekræftes af de nye tal.
I 2017 var det 83 procent af de kvindelige kræftpatienter, der var i live i mindst et år efter deres kræftdiagnose, mens det var 81 procent af mændene. Det er en forbedring på 12 procentpoint for kvinderne og 11 procentpoint for mændene siden 2003.
For en række kræftformer er det mere end 90 procent af patienterne, der er i live efter et år. Det gælder patienter med endetarmskræft, modermærkekræft, brystkræft, livmoderhalskræft, prostatakræft, testikelkræft og lymfekræft.
»Rapporten viser tydeligt, at den massive indsats med fire kræftplaner og de medfølgende investeringer i kræftområdet, indførelsen af kræftpakker, der sikrer hurtigere udredning og behandling, indførelse af screening og ikke mindst nye og bedre behandlinger, har virket«, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og tidligere har været direktør i Sundhedsstyrelsen.
»Det nytter at investere i bedre behandling og forskning«.
Håb for lungekræftpatienter
Den positive udvikling er sket for næsten alle kræftformer og for begge køn. Og den har også vist sig for nogle af de mest alvorlige kræftsygdomme, hvor overlevelsen er lav.
For eksempel er der sket en betydelig forbedring af overlevelsen for patienter med lungekræft, som er en af de mest alvorlige kræftsygdomme.
Siden 2003 er femårs-overlevelsen for kvinder med brystkræft steget med 16 procentpoint til 24 procent. For mænd er overlevelsen steget med 10 procentpoint, så det i 2017 er 18 procent af mændene med brystkræft, der er i live efter fem år med sygdommen.
Det er, siger Mef Nilbert, der er forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, en fremgang, der giver håb om flere forbedringer.
»For 15 år siden var kun én ud af 10 i live fem år efter, de havde fået konstateret lungekræft. I dag gælder det to ud af 10«, siger hun.
»Det er en meget væsentlig fremgang, der blandt andet skyldes bedre kirurgi, en mere personlig diagnose og bedre behandling med eksempelvis immunterapi«.
Mef Nilbert, der for to år siden afløste Jørgen H. Olsen, der gik på pension efter 36 år i Kræftens Bekæmpelse, tilføjer, at lungekræft fortsat er en meget alvorlig sygdom, der »hvert år slår alt for mange danskere ihjel«.
»Vi skal stadig forske i bedre behandling, og vi skal arbejde for, at ingen børn og unge begynder at ryge, så langt færre i fremtiden vil få lungekræft«, siger hun.
Screeninger virker
Den positive udvikling i behandlingen af patienter med tarmkræft skyldes formentlig, mener Kræftens Bekæmpelse, at der i 2014 blev indført tilbud om screening hvert andet år til alle danskere mellem 50 og 74 år.
»Når vi screener for tyktarmskræft finder vi flere kræfttilfælde på et tidligere tidspunkt, og det forbedrer overlevelsen«, siger Jesper Fisker.
Han peger på, at der stadig er for mange danskere, der ikke får opdaget sygdommen i tide. Der er også på nogle områder stor forskel på, hvor mange, der overlever, alt efter deres sociale situation.
»Det gælder blandt andet for tyktarmskræft. Her overlever de 20 procent rigeste nu meget længere end de 20 procent fattigste. Det er et stort problem«, siger han,
For 15 år siden lå danske kræftpatienters overlevelse betydeligt under overlevelsen i de andre nordiske lande. Siden da er der sket en betydelig forbedring.
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har sat som mål, at kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 skal være på niveau med de bedste af de nordiske lande.
Den første kræftplan blev vedtaget i 2000, og der er i alt vedtaget fire kræftplaner, som har som mål at forbedre behandlingen af kræftpatienter og deres overlevelse.
Udviklingen tog for alvor fart, da der i 2007 blev indført kræftpakker, som sikrede standardiserede behandlingsforløb, som skulle gennemføres uden unødig ventetid, som ellers havde været helt normal på de danske sygehuse. Samtidig er der indført en række nye og bedre behandlingsmetoder.
fortsæt med at læse
