Jeg skulle lige til at fortælle min 20-årige datter om min Charles Dickens-barndom i Ole Jørgensens Gade på Københavns Nørrebro.
Her boede vi fire mennesker i en 2-værelses med lugten af et marsvin, der lugtede af tis og aviser. Og her var jeg som 10-årig vicevært, fejede fortov og slæbte petroleumsdunke op, 10 liter i hver arm, mens min far spillede orgel på månedskontrakt på Jernbanehotellet i Korsør eller på Blue Heaven i Frederikshavn.



























