Marlon Domazet kommer til verden med 3.750 gram på kroppen. Han er nysgerrig, mild og spiser godt. Og da han en uge gammel er til hørescreening på hospitalet, er han helt perfekt.
Men så – fra den ene dag til den anden - bliver han svær at trøste. Hans forældre, Sidsel og Alen Domazet, går rundt med ham og forsøger at få ham til at falde til ro. De bærer ham i favnen og går ture med ham i barnevognen, så han kan få sovet. Men han vågner hele tiden og græder. Efter et døgns tid kan han heller ikke finde ro ved Sidsels bryst.
Forældrene henvender sig på Barselsklinikken på Odense Universitetshospital. Marlon bliver indlagt. Egentlig er han for gammel til at være her, men Sidsel og Alen Domazet har været nervøse for, at de ikke ville blive taget seriøst, hvis de henvendte sig hos Akutberedskabet, og Barselsklinikken indvilger i at tage dem ind.
Det er en jordemoder, der tager imod dem, da de kommer. Hun er grundig, tager alt tøjet af ham og undersøger ham. Hun ser ham blive ammet og vejer ham både før og efter. Hun mistænker, at han har for kort tungebånd og derfor ikke har fået nok at spise siden fødslen. Marlon bliver ikke tilset af en læge.
