Lav inflation giver reallønsfremgang, og konkurrenceevne er andet end løn.

Bundlinjen: Det burde være lettere end nogensinde at få lønforhøjelse, men vi har vænnet os til små stigninger i lønnen

Godt klædt på. Dansk industri er især er stærk inden for   beklædning, medicin og legetøj, hvor der har kunnet kræves højere priser.


   Foto: Joachim Ladefoged/POLFOTO
Godt klædt på. Dansk industri er især er stærk inden for beklædning, medicin og legetøj, hvor der har kunnet kræves højere priser. Foto: Joachim Ladefoged/POLFOTO
Lyt til artiklenLæst op
04:41

I teorien burde det være lettere end nogensinde at få lønforhøjelser i danske virksomheder. Ledigheden er i bund, og mange virksomheder søger stadig forgæves efter arbejdskraft. Det må være det bedst tænkelige grundlag for lønkrav i virksomhederne, når forhandlingerne om de nye overenskomster er afsluttet i foråret. Men alt tyder på, at vi har vænnet os til små stigninger i lønnen, når der forhandles nye overenskomster.

Økonomer har svært ved at forklare, hvorfor lønnen ikke er steget mere, når arbejdsmarkedet er så stramt. Det er jo almindelig sund fornuft, at lønnen stiger, når der er fuld beskæftigelse og mangel på arbejdskraft. Arbejdsgivernes økonomer gør gældende, at lønmodtagernes realløn er steget. Det er rigtigt, men det, der forhandles om, er pengeløn og ikke realløn. Få har en præcis fornemmelse – endsige konkret viden – om facit, når inflationen trækkes fra lønnen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her