Den tidligere topchef i den danske hær Hans-Christian Mathiesen er blevet tiltalt for blandt andet grov pligtforsømmelse og tavshedsbrud.
Det oplyser hans advokat til Berlingske.
Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Forsvarets Auditørkorps.
»Hærchefen var sigtet i ni forhold, men det er nu barberet ned til godt det halve, fem tiltalepunkter. Hans-Christian Mathiesen nægter sig skyldig«, siger advokat Torben Koch til Berlingske.
Forfremmede sin kæreste: Forsvaret fjerner hærchef permanent fra jobbetAuditørkorpset gik ind i sagen efter en række artikler i medierne om nepotisme. Hærchefen skulle have fremmet sin kones karriere gennem magtmisbrug.
Auditørerne begyndte den indledende undersøgelse af anklagerne mod Hans-Christian Mathiesen 19. oktober sidste år.
Det var forsvarsmediet Olfi, der først skrev om sagen.
ritzau
fortsæt med at læse



























