Klima-kontor viste sig at være undertøjsbutik: Danske virksomheder blev snydt af falsk klimakompensation

Lyt til artiklenLæst op

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

06:22

Henter...

Flere selskaber forsøger i disse år at profitere på, at et stigende antal danskere vil kompensere for deres CO₂-udledning.

Men flere virksomheder er blevet snydt, da de ville reducere deres CO₂-udledning gennem et træplantningsprojekt i Uganda.

Det kan Politiken afsløre efter at have undersøgt forretningsmetoderne hos en stribe selskaber under navnet Our Climate og klimaregistret CO2.com.

Undersøgelsen af Our Climate og CO2.com viser, at kunderne blev garanteret, at træplantningen var verificeret og registreret i et »globalt klimaregister«. Og at træerne, som trækker CO₂ ud af atmosfæren, således leverede en CO₂-reduktion, som kunne bruges til at kompensere for danske virksomheders udledning af drivhusgasser herhjemme.

En af Danmarks største kisteproducenter, Fuglebjerg Kistefabrik, købte for 17.500 kroner plus moms et certifikat, som garanterede, at virksomhedens årlige CO₂-udledning blev reduceret.

Men træprojektet i Uganda er ikke verificeret af en uafhængig tredjepart, og det såkaldt »globale klimaregister« var i stedet en hjemmeside med tilknytning til folk bag Our Climate.

»Det er det værste, jeg nogensinde har hørt om på klimakompensationsmarkedet«, siger projektchef i Niras Morten Pedersen, som de seneste 20 år har beskæftiget sig med klimakreditmarkedet.

Nu går advokater ind i sagen: 2,5 millioner tons CO2-besparelser sælges i Ungarn, selv om dansk konto én gang har opbrugt dem

Han er en af flere eksperter, som Politiken har forelagt baggrundsmateriale, screendumps fra hjemmesider og billedmateriale fra sagen. De er ikke i tvivl: Kunderne er blevet snydt. Selv om det fremgår af certifikatet, at en virksomhed som Fuglebjerg Kistefabrik har reduceret sin CO₂-udledning, så kan man ikke stole på løftet, siger eksperterne.

Projektchef Morten Pedersen kalder det »en meget kritisabel sag«.

»Når den samme personkreds, som udvikler projektet, samtidig verificerer det, er det imod alle grundlæggende principper for, hvordan man udvikler CO₂-projekter«, siger Morten Pedersen.

Samme vurdering har økonomiprofessor og tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen.

»Det er ret rystende og stærkt vildledende. Som jeg ser det, er de virksomheder, som har købt klimakompensationen, blevet taget grundigt ved næsen. Det er falsk markedsføring. Af hensyn til deres eget renommé burde køberne tage skridt til at få standset det her«, siger han.

Firmaer betaler for at mindske deres klimabelastning, men bliver snydt af værdiløse kreditter

Det er samtidig en historie om halve sandheder og ukorrekte oplysninger. Da Politiken besøgte adressen, som angiveligt skulle huse Our Climates kontor i Ugandas hovedstad, Kampala, var der ingen, der kendte til klimavirksomheden. Lokationen rummede i stedet en bh-forretning i et indkøbscenter.

Den danske forretningsmand Peter Alexander Lexander, som også var en del af søndagens afsløringer i Politiken om salg af 2,5 millioner værdiløse klimakreditter, er tæt involveret i sagen.

På CO2.com figurerede Lexander indtil for nylig med billede og navn som en af »drivkræfterne bag det hele« og som en del af Ourclimate.org, der står for træplantningen i Uganda. Efter at Politiken er begyndt at grave i sagen, er flere hjemmesider blevet ændret eller lukket ned.

Peter Alexander Lexander siger, at han ikke ejer CO2.com. Men indtil marts 2019 var han opført som ejer af selskabet Gigacenter, som designede, udviklede og vedligeholdt CO2.com. Derefter blev selskabet overdraget til hans marokkanske ekskone.

I et interview fortæller han, at træerne fra plantagen ikke er verificeret af en uafhængig tredjepart, og at de således ikke kan bruges til CO₂-kompensation.

»Man kan kun bruge det som markedsføring. Intet andet«, siger han.

Man kan ikke bruge det som klimakompensation?

»Aldrig«, siger han.

Eksperterne mener, at sagen er et symptom på, at markedet for klimakreditter er totalt ureguleret.

»Der er ikke nogen overordnet regulering af CO₂-markedet på nationalt og internationalt plan. Derfor kan folk med denne type ideer agere på markedet. De har udnyttet en svaghed i systemet, men er også gået langt over grænsen for, hvordan man kan agere på markedet«, siger projektchef Morten Pedersen fra Niras.

Lexander: »Hvis jeg havde snydt nogle dernede, tror du så, at jeg ikke havde fået buler i badehætten?«

Peter Birch Sørensen er enig. Han efterlyser statslig regulering på internationalt plan.

»Vi står i en nødsituation, hvor vi har brug for at få nedbragt de globale udledninger med alle tilrådeværende midler. Og hvis der ikke sker en troværdig verificering af, at denne type projekter rent faktisk bidrager med ekstra reduktioner, så risikerer det i sidste ende at skade klimaet«, siger Peter Birch Sørensen.

Fuglebjerg Kistefabrik ønsker ikke at stille op til et interview om sagen. Efter Politikens henvendelse har kistefabrikken indstillet samarbejdet med Our Climate og i stedet indgået en aftale med organisationen Plant et Træ.

»Vi har kun ønsket at gøre noget godt for klimaet. Vi ønsker ikke at kommentere yderligere«, lyder det i en skriftlig kommentar fra virksomhedens bogholder.

fortsæt med at læse

Lexander:

»Hvis jeg havde snydt nogle dernede, tror du så, at jeg ikke havde fået buler i badehætten?«

• Firmaer betaler for at mindske deres klimabelastning, men bliver snydt af værdiløse kreditter

• 6. januar: Klimasnyd: Sådan skabte dansk købmand en god forretning på vores dårlige samvittighed

• Nu går advokater ind i sagen: 2,5 millioner tons CO2-besparelser sælges i Ungarn, selv om dansk konto én gang har opbrugt dem