Der er masser af penge afsat til den kollektive trafik, som kan bruges til at sikre fremtiden for Passagerpulsen, der med hjemsted hos Forbrugerrådet Tænk, skal tale passagernes sag i arbejdet med at styrke den kollektive trafik.
Det mener Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, som er stærkt kritisk over for, at transportminister Benny Engelbrecht (S) vil lukke Passagerpulsen ved at fjerne bevillingen med virkning fra 1. januar 2020.
Passagerpulsen blev etableret med en politisk aftale i 2014, og der har siden da været brugt syv millioner kroner om året til driften af Passagerpulsen. Men den bevilling udløber ved årets udgang, og transportministeren har afvist at forlænge bevillingen.
Men det kan ikke være, fordi der mangler det beskedne beløb, som det kræver at drive Passagerpulsen, mener Henning Hyllested.
Han peger på, der ligger 1.300 millioner ubrugte kroner i den pulje til Bedre og Billigere Kollektiv Trafik, som de samme forligspartier indgik aftale om i 2012, og som hidtil har finansieret Passagerpulsen.
»Der er efter vores mening tale om rigtige penge, som kan bruges til at finansiere Passagerpulsen fremover«, siger Henning Hyllested.
For negative
Han forklarer, at transportminister Benny Engelbrecht i forhandlinger med forligspartierne - SF, de radikale og Enhedslisten - har afvist at forlænge bevillingen til Passagerpulsen. I et notat fra Transportministeriet fremgår det direkte, at begrundelsen er, at Passagerpulsen har været for negative og dermed givet den kollektive trafik et dårligt image.
»Forløbet har været helt klart utilfredsstillende. Vi har presset på i flere måneder for at få afsat pengene til Passagerpulsen, som vi mener, skal fortsætte i den form, det har fundet. Men man har åbenbart opfattet dem som værende for kritiske«, siger Henning Hyllested.
Socialdemokratiet, DF, de radikale, SF og Enhedslisten indgik i juni 2014 en aftale om at etablere passagerpulsen, som en »interesseorganisation, der har til formål at sætte fokus på passagerernes perspektiver og oplevelser af den kollektive trafik samt varetage passagerernes interesser«.
Partierne afsatte syv millioner kroner om året til Passagerpulsen, der også skulle være et talerør for passagererne og gennemføre undersøgelser og analyser af, hvordan passagererne var tilfredse med den kollektive trafik. Til det formål blev der afsat syv millioner kr. om året frem til udgangen af 2019.
Og det er den bevilling, som regeringen anført af transportministeren har fjernet med virkning fra 1. januar 2020 med det resultat, at Passagerpulsen må lukke. Transportminister Benny Engelbrecht har ikke ønsket at udtale sig om sagen, men det fremgår af et notat fra ministeriet, at Passagerpulsens analyser ikke har været tilfredsstillende, og at Passagerpulsen har givet et for negativt billede af den kollektive transport.
Vagthunden aflives
Den konklusion er Henning Hyllested helt uenig i.
»Passagerpulsen har indsamlet en masse udmærkede data om, hvad passagerne mener om den kollektive transport«, siger han.
Men er det ikke et problem, at Passagerpulsen er med til at skabe et negativt billede af den kollektive transport?
»Nej, det er det ikke, og det gør de heller ikke. Det er politisk bestemt, at den kollektive trafik har været nedprioriteret i en årrække til fordel for udbygning af vejnettet og lavere bilafgifter. Samtidig er signalprogrammet og elektrificeringen kørt helt af sporet. Det er jo ikke Passagerpulsens skyld«.
Så du anser det for at være en dårlig begrundelse, som er givet i ministeriets notat?
»Ja, efter min mening er Passagerpulsen etableret som en vagthund, og det gør de udmærket. De kan jo måle, at passagerernes holdning er kritisk. De skal selvfølgelig også være konstruktive, men det synes jeg også, at de er. De har i de seneste år været yderst konstruktive ved at gå i dialog om bedre information til passagererne om forsinkelser og kommet med forslag til, hvad man skal gøre, når togene er overfyldte. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet eller ministeriet ikke mener, at de skal fortsætte«.
Men det er vel lettere at være politiker og skulle administrere den kollektive trafik, hvis man ikke bliver udsat for kritik?
»Jo, jo, det er rigtigt. Men det er en skidt begrundelse. Hvis vi skal have det optimale ud af det, er vi nødt til at have nogle, der udtaler sig om passagerernes holdning på et solidt datagrundlag«.
Så Passagerpulsen har efter din mening arbejdet, som det var meningen?
»Ja, det skulle være en uvildig organisation, som kunne tale passagerernes sag«.
Men hvis man ønsker at styrke den kollektive trafik, skal man vel ikke tale den ned?
»De taler ikke den kollektive transport ned. De taler den kollektive transports sag. Men i takt med, at de har forholdt sig kritisk og konstruktivt, har man set sig sure på dem. Jeg må indrømme, at jeg havde ikke troet, det ville være noget problem at sikre bevillingen, men vi har blandt støttepartierne oplevet uventet hård modstand fra transportministeren«, siger Henning Hyllested.
Ny opgave: Konferencer
Han forklarer, at Benny Engelbrecht på partiernes sidste møde inden jul fremlagde et forslag om, at Passagerpulsen skulle fortsætte med en bevilling på tre millioner kroner, og med en anden opgave, der primært gik ud på at arrangere konferencer og udgive pjecer.
»Efter min mening er det helt ved siden af skiven«, siger Henning Hyllested, der mener, at Passagerpulsen er blevet »helt uanstændigt behandlet« af regeringen. De har ifølge hans oplysninger ikke fået nogen information, og de har derfor været nødt til at opsige medarbejderne.
Men hvis regeringen mener, at medarbejderne er for negative, er det vel meget smart at få dem opsagt og få nogle nye, der er mere positive?
»Det kan man sige, men de er ikke negative. De er varme tilhængere af kollektiv transport. De vil bare gerne have, at den fungerer. De vil gerne i dialog, og de vil gerne komme med forslag. Men hvis regeringen bare vil have en dikkende lammehale, er det da klart, at så skal de vælge noget andet. Men det mener vi ikke«.
fortsæt med at læse
