Sagen om den nu 30-årige syriskdanske formodede agent Ahmed Samsam, som afsoner en terrordom på 8 års fængsel i et spansk fængsel, får Radikale og SF til at foreslå en whistleblowerordning for de danske hemmelige tjenester.
Ordningen kunne måske have været en redningsplanke for den 30-årige, som ved en spansk domstol i juli 2018 blev dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.