Cementproducenten Aalborg Portland har købt 200.000 ton CO2-reduktioner fra en ukrainsk kulmine, som ifølge eksperter deltog i et omfattende klimaskadeligt svindelnummer. Købet skulle sænke Aalborg Portlands eget klimaaftryk, men har sandsynligvis bidraget til at øge den globale opvarmning, lyder kritikken.
Der er tale om køb fra kulminen Mikitivska i det østlige Ukraine. Her godkendte ukrainske myndigheder i 2012 et klimaprojekt, som bestod i at udvinde kulrester fra op til 80 meter høje jordbunker.
De koksgrå bunker ligner små sorte bjerge. Det er restmateriale udvundet fra Mikitivska gennem årtiers gravearbejde. Men i 2012 mente klimaprojektets bagmænd, at bunkerne var i overhængende fare for at selvantænde. Klimaprojektet bestod i at udvinde kulresterne og sælge det på markedet frem for at lade det brænde til ingen verdens nytte. Ukraine tildelte klimakreditter for indsatsen, som blev solgt til Aalborg Portland.
I alt købte syv danske selskaber 344.008 tons CO2-reduktioner fra Mikitivska og seks andre kulmineprojekter. Det svarer til 28.667 danskeres årlige CO2-udledning – indbyggertallet i Svendborg.
Men kulprojekterne har ikke leveret de lovede reduktioner, siger Vladislav Sjesjerin. Han er ukrainsk konsulent i klimapolitik og har forsket i kulprojekterne.
»Det er tvivlsomt, om der overhovedet kan være tale om CO2-besparelser ved den type projekter, eftersom kullet, som er et fossilt brændstof, afbrændes. Men derudover er mængderne af kul, projekterne påstod at have udvundet fra jordbunkerne, stærkt overdrevne«, siger Sjesjerin.
Sammen med to kolleger skrev Sjesjerin i 2015 en rapport om de ukrainske kulprojekter. Konklusionerne er klare:
For det første overdrev projektudviklerne groft beregningerne af, hvor meget kul der risikerede at selvantænde i jordbunkerne. Dermed var de CO2-besparelser, der kunne sælges ved at rense bunkerne, også overdrevne. For det andet påstod projektudviklerne, at de fra 2008 til 2012 udvandt omtrent 105 millioner tons kul fra jordbunkerne.
Det svarer til omtrent 30 pct. af hele Ukraines kulproduktion i de år. Ifølge forskerne er det et urealistisk højt niveau, som ville have skævvredet Ukraines kulindustri, en af verdens største.
Taget ved næsen
Politiken har forelagt analysen for Euracoal, en paraplyorganisation for kulindustrien i Europa.
»Det er ikke troværdigt, at den mængde kul nogensinde er blevet udvundet«, siger Brian Ricketts, generalsekretær i Euracoal. Den mængde kul ville have vakt international opsigt i markedet, siger han. Men på Euracoals statistik over Ukraines kulproduktion er der kun registreret en svag stigning i årene 2008-12, hvor klimaprojekterne løb af stablen.
Ricketts henviser også til to rapporter fra Det Internationale Energiagentur og OECD om Ukraines kulproduktion i perioden. Klimaprojekterne omtales ikke med ét ord, hvilket ifølge Ricketts understreger, at der må være tale om snyd.
Økonomiprofessor ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen kalder sagen »endnu et trist eksempel på, at virksomhederne er blevet taget ved næsen«.
De ukrainske kreditter indgik i Aalborg Portlands CO2-regnskab i 2008-12. Som led i FN’s Kyoto-aftale skulle store virksomheder og stater, heriblandt Danmark, reducere deres CO2-udledning i de år.
Aalborg Portlands bæredygtighedschef, Thomas Uhd, kalder sagen »voldsomt kritisabel og meget overraskende«:
»Vi købte kreditter, som var godkendt til brug i FN-systemet, og som blev verificeret af en tredjepart. Derfor havde vi tillid til, at kreditterne var i orden. «.
Han mener, at FN og politikerne, som udviklede systemet, bærer et ansvar for at have muliggjort handlen.
Aalborg Portland vil ikke gøre noget for at rette op på den manglende klimakompensation, men vil fokusere på at minimere sin egen udledning, siger Thomas Uhd.
Politiken har uden held forsøgt at få kontakt til FN, de ukrainske selskaber og myndigheder, som stod bag mineprojekterne.
fortsæt med at læse
