En god dag for ...
Sæler. 17 år tog det for forsker og professor Ben Burville ved Monash University i Melbourne, Australien, at få videoklippet i kassen. Men nu kan han bevise, at gråsælen faktisk klapper med sine luffer – også når den ikke er i en zoo eller cirkus, hvor den gør det med det gustne overlæg at få endnu en fisk fra spanden. Det skriver videnskab.dk. Hidtil har man antaget, at gråsælerne kommunikerer ved kald og fløjt, men nu kommer voldsomme klapsalver altså med på repertoiret. Det er hannen, som gør det, og lyden er så høj, at det kan minde om et pistolskud. Forskerne mener, at det kan sammenlignes med gorillaens trommen sig på brystet, og at det er en scorelyd, der skal imponere hunnen og intimidere de andre hanner, som ikke skal nyde noget af en afklapsning.
En dårlig dag for ...
Aggressive ringetoner. Har du et vækkeur med insisterende ’bip, bip, bip’, bør du overveje en mere human vækketone. »Man skulle tro, at en overrumplende ’bip, bip, bip’ ville få dig til at vågne i en fart, men vores studier viser, at små melodier virker bedre«, skriver Stuart McFarlane fra det australske universitet RMIT. Målet med studiet er at finde ud af, hvordan brandmænd – alt for aktuelt i Australien lige nu – piloter og læger på døgnvagt hurtigt kan komme på benene og være 100 procent klar. En voldsom vækketone kan betyde, at man er op til fire timer om at komme op på sit sædvanlige niveau. Derimod gør melodiøs vækning overgangen mere glidende. Prøv Beach Boys’ ’Good vibrations’, foreslår forskerne. Så er der vist ingen brug for slumreknappen.
