205 personer mistede sidste år livet, da de skulle fra et sted til et andet i Danmark. Det viser Vejdirektoratets foreløbige estimat for dødsulykker i trafikken i 2019, og dermed går udviklingen i en helt skæv retning. Stigningen er således på 20 procent i forhold til sidste år, hvor 171 borgere mistede livet i trafikken.
Samtidig er det en stigning på 12 procent i forhold til gennemsnittet for årene 2014-2018, hvor der i gennemsnit var 183 dræbte per år.
»Efter at tallet længe har ligget stabilt på under 190 trafikdræbte, går det nu den gale vej, og det er desværre mere end bare et statistisk udsving«, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.
Omkring halvdelen af dødsulykkerne i 2019 var eneulykker eller frontalkollisioner. Sammenlignet med de foregående år har der været usædvanligt mange eneulykker blandt dødsulykkerne i 2019.
Marianne Foldberg Steffensen forklarer, at høj fart og førerens uopmærksomhed er den væsentligste forklaring på, at antallet af trafikdræbte nu stiger drastisk. Uopmærksomheden skyldes en række faktorer. Brug af smartphone eller anden elektronik under kørsel er én, og så tyder undersøgelser på, at vi er blevet mere stressede og vrede bag rat og styr:
»Der er mange ting, der fjerner vores fokus, når vi kører bil. Vi er blevet mere stressede, har mere travlt med at komme frem til det næste mål. Eksperter peger på, at vi i trafikken er allermest stressede, når vi er på vej hjem fra arbejde«, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Skærpet straf for at bruge mobil under kørsel
I efteråret 2019 blev straffen skærpet for at fedte rundt med elektronik under kørslen. Det giver nu et klip i kørekortet, hvis man som bilist under kørslen betjener sin telefon eller anden elektronik, såsom gps, tablet eller smartwatch, uden det er fastmonteret i køretøjet.
På grund af it-tekniske problemer i Rigspolitiet blev reglerne først indført i september 2019 med 10 måneders forsinkelse.
»Der er nogle mennesker, der først lærer nye regler at kende, efter de er blevet taget, mens andre slipper afsted med at fortsætte deres farlige adfærd. Denne adfærd skal ændres, dels gennem straf, dels gennem kampagner og oplysning. Folk skal have fortalt, hvorfor det dræber, når man sætter hastigheden op med 10 km/t., og få forklaret, hvorfor det gør en forskel at fjerne blikket fra vejbanen i to sekunder«, siger lederen af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.
Færdselssikkerhedskommissionens har et mål om maksimalt 120 dræbte i trafikken i 2020. Det bliver urealistisk at nå med den registrerede udvikling i trafikanternes adfærd, vurderer Vejdirektoratet.
Der var i 2019 relativt mange dræbte i personbil samt på motorcykel og de små knallerter sammenlignet med tidligere. I årets første tre kvartaler mistede 24 motorcyklister livet, og 11 personer på små knallerter, knallert 30, blev dræbt i trafikken. For motorcykler og små knallerter er det de højest registrerede dødstilfælde i 10 år.
Trafikanter må kigge sig selv i øjnene
I Rådet for Sikker Trafik kalder den administrerende direktør det »stærkt bekymrende«, at der har været 20 procent flere dræbte i trafikken på et enkelt år.
»Det er vigtigt at fremhæve, at 9 ud af 10 ulykker skyldes en decideret ulovlig eller uhensigtsmæssig adfærd ude i trafikken. Derfor må alle vi trafikanter også stille os selv det spørgsmål, hvad vi hver især kan gøre for selv at bidrage til en mere sikker og tryg trafik«, siger Mogens Kjærgaard Møller i en pressemeddelelse.
Regeringen vil sende fartsyndere i spjældet
Senere på ugen vil S-regeringen foreslå en skærpelse af straffene for såkaldt vanvidskørsel. Ifølge DR vil regeringen foreslå, at hastigheder over 200 kilometer i timen udløser 20 dages ubetinget fængsel og en ubetinget frakendelse af kørekortet i minimum tre år.
Samme straf skal, ifølge regeringen, også falde, hvis man overskrider en given hastighedsgrænse med 100 procent og samtidig kører mere end 100 kilometer i timen. Eksempelvis ved at man kører over 100 kilometer i timen i en byzone eller mere end 160 kilometer i timen på en almindelig landevej.
»Hvis man kører så langt over hastighedsgrænserne, så er det ikke nok, at man bare får en bøde«, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til DR.
Sverige og Norge har traditionelt været sammenlignelige lande i forhold til udviklingen i antal trafikdræbte. Men noget tyder på, at Danmark nu er stukket af i negativ retning i forhold til de andre skandinaviske lande.
I Norge var der således kun 110 dræbte i trafikken i 2019, mens der altså i Danmark var 205, ifølge de foreløbige tal.
»Der kommer nu et tiltag mod vanvidsbilister, hvor regeringen vil slå ekstra hårdt ned på dem, der sætter andres liv i fare med alt for høj hastighed. Vi kan se i Norge og Sverige, at man har haft stor succes med mere udbredte fartkontroller. Meget tidligt har man sat ind over for høj hastighed gennem opsætning af stærekasser«, siger Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.
Mere trafik, højere hastigheder
Den tidligere regering besluttede i 2018 at tillade højere hastighedsgrænser på en lang række landevejs- og motorvejsstrækninger i Danmark. Blandt andet blev hastighedsgrænserne hævet til 90 km/t. på 150 kilometer landevej.
Vejdirektoratet oplyser, at stigningen i antallet af trafikdræbte også skal ses i lyset af den generelt stigende trafik.
Forventningen er, at udviklingen kun vil fortsætte. Antallet af køretøjskilometer forventes at stige med cirka 7 procent på det samlede danske vejnet i perioden 2016 til 2020. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,8 pct. i forhold til de kørte kilometer i 2016, oplyser Vejdirektoratet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 100.000 flere familier havde en eller flere biler i 2019 i forhold til i 2014.
fortsæt med at læse
