En kvinde og en dreng blev skyllet i havet, da bølge ramte mole ved vestkysten. De er reddet op igen.

Politiet med advarsel efter kvinde og hendes søn blev skyllet i havet: Livsfarligt at være på moler i stormvejret

En kvinde og hendes otte-årige søn blev søndag middag reddet, da de i den stærke storm var faldet ned mellem stenene på molen i Nørre Vorupør. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kvinde og hendes otte-årige søn blev søndag middag reddet, da de i den stærke storm var faldet ned mellem stenene på molen i Nørre Vorupør. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det kan være livsfarligt at bevæge sig ud på moler og høfder langs Vestkysten i søndagens voldsomme stormvejr.

Sådan lyder advarslen søndag ved middagstid fra Midt- og Vestjyllands Politi.

»Lad være med at gå ud i moler og høfder«, siger vagtchef Henrik Nielsen.

Advarslen kommer, kort efter at en 41-årig kvinde og hendes otteårige søn søndag klokken 12.10 blev skyllet i havet af en bølge, da de var på molen ved Nørre Vorupør.

Kraftig blæst: DMI råder borgere til at fjerne skrammel og trampoliner fra haverne og blive indendørs i de værst ramte områder

De er begge reddet op af vandet igen.

Også Forsvaret advarer om de farlige vindstød ved Vestkysten.

»Der er kraftige vindstød ved vestkysten i øjeblikket. Forsvaret opfordrer folk til at holde sig væk fra moler og lignende. Pas på hinanden«, lyder det på Twitter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her