Det startede for to år siden, da jeg skulle til Branäs med min skiklub og fik ansvaret for en bus. Hvor jeg altså skulle sørge for at tælle, at alle er på plads, når vi har været oppe på Helsingør-Helsingborg-færgen og købe ting, der kun er en smule dyrere, end de ville have været i Netto.
Jeg hader ansvar. For at tage brodden af autoriteten trykkede jeg, inden jeg skulle sige noget i mikrofonen, på maven af en pibende gummikylling.




























