Gennemsnitstemperaturen for vinteren lander på 5,0 grader.

DMI: Vinteren blev den varmeste målt nogensinde

    Februar 2020 har budt på rekordstore mængder nedbør. Flere steder i Jylland har vandmasserne voldt beboerne store problemer. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Februar 2020 har budt på rekordstore mængder nedbør. Flere steder i Jylland har vandmasserne voldt beboerne store problemer. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Kalenderen er skiftet fra februar til marts, og det står nu klart, at den netop overståede vinter har været den varmeste målt herhjemme nogensinde.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut i en pressemeddelelse. Vinteren 2019/20 har samtidig været den næstvådeste, der nogensinde er målt, med især februar som en ekstrem sjasket omgang.

»Hvis denne vinter kommer til at stå i folks hukommelse som vinteren, der aldrig blev, er der god grund til det – den har så afgjort været usædvanlig«, konstaterer klimatolog ved DMI Mikael Scharling i pressemeddelelsen.

Gennemsnitstemperaturen for vinteren lander på hele 5,0 grader, og det er o,3 grader varmere end den hidtil luneste vinter i 2006/2007.

Til sammenligning var gennemsnitstemperaturen for perioden 1961-1990 på 0,5 grader, mens den i årene 2006-2015 var på 1,8 grader, altså langt koldere end de seneste tre måneder.

Men ifølge DMI er det en vintertemperatur vi kommer til at se mere til fremover.

»Temperaturen denne vinter ligner meget den gennemsnitlige vinter, som den kommer til at se ud i slutningen af århundredet, hvis CO2-udledningerne fortsætter som i dag«, lyder det fra klimaforsker ved DMI Rasmus Anker Pedersen.

Han forventer, at vintrene fremover bliver både varmere og vådere, som vi også har set det i denne vinter, der har været den næstvådeste nogensinde med februar som den vådeste februar hidtil målt.

Rekorden er passeret: Februar er den vådeste februar målt i Danmark i 150 år

Kun vinteren 2006/2007 havde med 319 millimeter nedbør mere nedbør end den forgangne vinters 280,3 millimeter nedbør.

»Denne varme og våde vinter, vi netop har haft, skyldes langt hen ad vejen naturlige variationer i vejret. Men i takt med, at klimaet ændrer sig, øges sandsynligheden for, at vi kan sætte nye varme- og nedbørsrekorder, når vi har naturlige udsving i vejret. Den globale opvarmning gør de varmeste vintre varmere, end de tidligere har været, og de kolde vintre knap så kolde«, siger Rasmus Anker Pedersen.

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her