Da revselsesretten blev afskaffet, var sigtet ikke at kriminalisere forældre, der kom til at ruske deres børn, men at ændre den opdragelsespraksis, og det er lykkedes. Men ifølge en af lovens fædre, professor Per Schultz Jørgensen, »er det gået grassat, når en tilfældig bemærkning i en klasse fra en velfungerende dreng fører til, at læreren underretter kommunen uden at inddrage forældrene«.

Per Schultz Jørgensen arbejdede for at få afskaffet revselsesretten. Nu ser han en bekymrende udvikling i underretningssager

Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Lyt til artiklen

Svenskerne var de første. De afskaffede revselsesretten i 1979. Så kom Finland, Norge, Østrig og Cypern, og op gennem 1990’erne kæmpede venstrefløjen i dansk politik samt Børnerådet for, at Danmark skulle blive det sjette land i verden, hvor det ikke længere var tilladt for forældre at slå deres børn.​​

I den kulturkamp stod ingen stejlere over for hinanden end Dansk Folkepartis indflydelsesrige præst og folketingsmedlem, Søren Krarup, som mente, at en afskaffelse af revselsesretten ville være at fratage danske familier retten til at opdrage deres egne børn, og så professor Per Schultz Jørgensen, der som børneforsker og næstformand i Børnerådet kæmpede lige så indædt for revselsesrettens afskaffelse, som Søren Krarup kæmpede for at bevare den.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her