Indkørslerne i kvarteret er belagt med perlemorsgrusets middelklassetroværdighed, og i haven, hvor tulipantræets forårskåde knopper ser ud, som om de har tænkt sig at springe ud i marts, spiller brødrene August på seks år og Asger på 19 år fodbold, mens lillesøster Mathilde på fem år sidder i den 40 kvadratmeter store stue og tegner et monster, der som udgangspunkt har en mund, der er lavet af giftig grød, og seks arme, der er lavet af lava. Et par af februars fattige solstråler falder ind gennem den otte meter lange og tre meter høje sydvendte vinduesparti og lyser op i stuen, der næsten er for pæn til Solrød.
»Det var den, vi faldt for«, siger Mette Skjolden, der er 39 år og uddannet jurist og den, som læser den lette litteratur i reolen, mens værkerne om den kolde krig, de samlede sagaer om Valhalla og Winston Churchills seks murstensbind ’Second World War ’ står der, fordi hendes mand John Skjolden er historiker, selv om han i dag arbejder i it-branchen.
Af og til løber August ind og ud af sit værelse i fodboldklubben Paris Saint-Germains marineblå farver, og når han gør det, holder hans forældre en pause i deres fortælling. Der er ingen grund til, at en dreng på seks år ved, at hans lærer har skrevet en underretning til kommunen, fordi der er mistanke om, at hans mor slår ham.
Men i det standardiserede spørgeskema, som en lærer ifølge loven skal udfylde ved mistanke om vold, har læreren sat kryds i det felt, hvor der står mistanke »om vold eller seksuelle overgreb«, mens hun i det felt, hvor der spørges, om forældrene er underrettet, har sat kryds ved: »Nej«.
