Lyt til artiklen
Det var min kollega, der havde stillet det på mit bord. Hvilket var sødt af hende, selv om det ellers bare skulle have været smidt ud. Så efter at have sprittet det behørigt af, som vi gør med alt her i kontorlandskabet i coronaens tid, tog jeg den første bid af pølsehornet.
Den klæge hvede voksede i munden på mig og klistrede til tænderne. En blød fornemmelse af sødme nøje afstemt med små knæk fra det syntetiske pølseskind efterfulgt af iskold hakket fars.
