Den voksende coronavirus kan blive for voldsom en modstander for det danske sundhedsvæsen.
Sådan lyder advarslen fra regeringen.
»Hvis der er mange danskere, der går hen og bliver smittet, vil kapaciteten på de danske intensiv–afdelinger ikke kunne følge med«, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeren.
Hun er flankeret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S):
»Hvis vi ikke gør alt, hvad vi kan, nu for at mindske smitten, så kan vores sundhedsvæsen ikke håndtere situationen«, advarer han.
Efter forvirring om farlighed: Her er, hvad vi ved, om risikoen for at dø af coronavirusI dag er antallet af smittede danskere blevet opjusteret fra 113 til 156.
Pensioneret personale fra sundhedsvæsenet bliver indkaldt for at håndtere situationen med coronavirus, siger han på pressemødet. Også studerende bliver indkaldt, og der bliver opjusteret med sengepladser.
Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortæller, at den nuværende inddæmningsstrategi ikke vil holde i længden. På et tidspunkt vil man skifte strategi, så man ikke længere bruger sundhedsvæsenet til at inddæmme og behandle ressourcestærke.
I stedet bliver det en afbødningsstrategi, hvor sundhedsvæsenets ressourcer bliver fokuseret på de svageste borgere i Danmark, siger han.
Opdateres
ritzau/politiken
fortsæt med at læse


























