Når krisen rammer, skal vi ikke lukke os om os selv, medmindre vi skal i karantæne. Selv om vi skal holde sikkerhedsafstand, er der stadig meget, vi kan gøre for at hjælpe, #sammenalene, som hashtagget lyder på sociale medier.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) opfordrer i en video til, at vi hjælper dem, der enten er syge, er i karantæne eller særligt udsat for at blive smittet med coronavirus. Ved at sende dem blomster for at vise, at vi tænker på dem, eller ved at handle for dem. Det sidste er måske mere afgørende end det første.
»Hvis virussen ikke stopper i morgen, vil vi se flere mennesker, som er i karantæne eller ikke bør komme ud. Og så vil der være folk, der sidder hjemme og har brug for hjælp til indkøb eller en gryderet«, siger Nina Blom Andersen. Hun er docent på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har forsket i, hvordan vi reagerer i krisesituationer.
Vi har brug for at aflaste det etablerede system, for de har saftsuseme travlt ude i kommunerne lige nu
Medicin kan købes på onlineapoteker som apoteket.dk, apopro.dk og webapoteket.dk, men der er markant længere leveringstid. Madudbringningstjenesterne coop.dk og nemlig.com skriver på deres hjemmeside, at de har svært ved at følge med den store efterspørgsel, og flere steder i landet er der ikke udbringning. Og nogle har måske ikke råd.
Flere kommuner opfordrer borgerne til at hjælpe hinanden med blandt andet indkøb. Men hvis man ikke har nogen i sit netværk, kan man for eksempel i Frederikshavn Kommune kontakte kommunens hjælpemiddel- og visitationsenhed.
Fakta
Røde Kors Hjælpenetværk
»Vi har brug for at aflaste det etablerede system, for de har saftsuseme travlt ude i kommunerne lige nu. Det handler ikke om folk, der er indlagt på hospitalerne. Når folk først er indlagt, må vi forvente, at sundhedssystemet tager sig af dem«, siger Nina Blom Andersen.
»Det er den store gruppe af mennesker, som skal blive hjemme. Hvis presset bliver hårdt, skal de ikke forvente, at kommunen kommer. Der er vi nødt til at hjælpe hinanden«.
Heldigvis vil mange gerne hjælpe, siger hun.
»Der opstår et stort behov for at hjælpe, når borgere læser i medierne om folk, der sidder hjemme. Det vækker sympati«.
Sådan kan du hjælpe
»Der er tre meget forskellige former for engagement. Det afhænger af, hvad du gerne vil have ud af det«, siger Nina Blom Andersen.
Udvis samfundssind: »Lad være med at hamstre i butikker, arbejd hjemme, hvis du kan, lyt til myndighederne, og tag for eksempel hensyn ved ikke at tage offentlig transport i myldretiden, hvis du kan undgå det. Så er der en plads mere ledig i toget. Her ved du ikke, hvem du hjælper«.
Hjælp i de nære relationer: »Hvis en god bekendt eller et afkræftet familiemedlem bor i nærheden, kan du købe ind for hende eller hente medicin. Her passer du på dem, som du har en relation til i forvejen, og som du vil blive ked af skulle på sygehuset«.
Hjælp dem, du ikke kender: »Det er den sjove tredje kategori, hvor man gerne vil hjælpe nogen konkret, hvor man kan se, der er et udkomme, men man kender ikke folk i forvejen. Udfordringen er at finde dem, der har brug for hjælp«.
Stor organisatorisk opgave
De første to punkter er lige til at gå i gang med, men det sidste punkt kræver koordinering.
»Jeg ved fra min forskning, at det har været et kæmpe problem, når det er væltet ind med folk, der gerne vil hjælpe. Det kan kommunerne ikke klare lige nu, for de har fokus på hjemmeplejen, børnehaver og regler for afspritning«, siger Nina Blom Andersen.
»Det kan løses lokalt, som man ser på sociale medier, hvor folk skriver i facebookgrupper og tilbyder hjælp. Men det er en enormt stor organisatorisk opgave at få koblet dem, der gerne vil hjælpe, med dem, der har brug for hjælp«.
Mia var i karantæne, nu vil hun hjælpe andreDerfor har hun arbejdet sammen med Røde Kors om at tilrettelægge deres indsats, og i onsdags åbnede Røde Kors så deres hjælpenetværk. Her kan borgere, der har brug for hjælp, blive koblet med folk, der gerne vil hjælpe.
»Det er et virkelig godt tiltag«, siger hun.
Selv om Danmark ikke har stået over for coronavirus før, er det ikke første gang, der er brug for at organisere folk, der skal have hjælp, med alle dem, der gerne vil hjælpe.
»Vi har gode erfaringer med at inddrage borgernes hjælp, for eksempel fra orkanerne og stormflodstilfælde fra Jyllinge Nordmark, flygtningekriser og større ulykker«, siger hun.
fortsæt med at læse


























