Der er grund til en vis optimisme og håb om, at spredningen af coronavirus i Danmark vil vende inden så længe.
Det mener Thomas Benfield, der er professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Han udtaler sig på baggrund af de overvågningstal for antallet af smittede, indlagte og døde, som Statens Serum Institut har offentliggjort hver dag i den seneste uge, og som udgør den danske overvågning af coronaepidemien.
Thomas Benfield hæfter sig først og fremmest ved de tal, der dag for dag viser, hvor mange patienter der er blevet indlagt med coronavirus. Tallene viser, at antallet af indlagte i den seneste uge er steget med mellem 20 og 34 om dagen, og en enkelt dag – tirsdag i sidste uge – med 47.
»Det er en dejlig tabel, synes jeg. Misforstå mig ikke. Det er ikke godt, at flere bliver indlagt, men i Italien var der tale om en fordobling i antallet af indlagte per dag. De havde en lodret stigning. I Danmark er der tale om, at der bliver indlagt 20, 30, 40 flere patienter per dag. Det kan godt ende med at blive til en hel del, men det kan vores sygehuse i fællesskab godt absorbere. Det er inden for det volumen, som vi kan tage os af. Og det giver håb om, at det vender, så der kommer færre indlagte per dag«, siger Thomas Benfield.
Hvilke tal skal vi bruge til at vurdere, hvor slem coronaepidemien er i Danmark?
»Vi skal se på, hvor mange der indlægges per dag, hvor mange, der er i respirator, og hvor mange der dør. Det er tal, vi kan bruge til noget. Antallet af nye smittede per dag er også vigtigt, men det er ikke den gruppe, vi bekymrer os om. De fleste af dem skal jo ikke på hospitalet«.
Er antallet af nye smittede ikke vigtigt for at kunne vurdere, hvornår man kan lempe på restriktionerne igen?
»Jo, alle tallene er indirekte tegn på, hvordan det går. Hvis vi ser dem alle sammen begynde at knække, og det sker over nogle dage, så vil det være udtryk for, at epidemien har toppet«.
Ifølge opgørelsen fra Statens Serum Institut var der søndag 46 patienter indlagt på intensivafdeling, heraf var 40 i respirator for at få hjælp til vejrtrækningen. Det tal er steget med mellem 3 og 5 patienter om dagen i de seneste dage.
Vigtig kurv
Hvordan vurderer du udviklingen ud fra de samlede tal?
»Så er vi i den milde, moderate del«.
Siger det noget om den fremtidige udvikling?
»Ja, vi kan se, at vi ikke har den stejle stigning, som man ser i Italien, Spanien, Frankrig og England. Det tyder på, at afbødningsstrategien kommer til at have effekt«.
Tyder det så på, at vi vil få en mindre andel af befolkningen smittet end i Italien, Frankrig og Spanien, eller vil der bare gå længere tid, før der er lige så stor en andel smittede?
»Hvis man ser det over en tremånedersperiode, så vil vi slippe med færre smittede end de andre lande. Men hvis du spørger, hvor mange færre smittede vi vil få, vil jeg ikke kunne svare på det«.
De fleste af de patienter, der er indlagt i dag, vil ifølge Thomas Benfield være smittet for mellem 7 og 14 dage siden. Nogle vil altså være blevet smittet, før regeringen 11. marts besluttede at lukke det meste af Danmark ned.
Kan vi af tallene se, om regeringens indgreb har virket?
»Det kan vi ikke se endnu. Vi skal nok en uges tid længere hen. Men tallene giver en indikation af, at indgrebene kommer til at virke, fordi vi har en fladere stigning. Det er det første tegn. Et andet tegn vil være, hvis vi får et fald inden for den kommende uge. I Kina gik der tre uger, fra de lukkede ned, til kurven knækkede«.
Havde de ikke en stejlere stigning i antallet af smittede og indlagte i Kina?
»Jo, på den måde er der grund til at være optimistisk. Vi har grebet ind tidligere. Vi har ikke lukket helt så massivt ned som Kina, men vi har dog grebet meget markant ind«.
Så der er grund til at vente med spænding på tallene i næste uge?
»Ja, den næste uge vil give flere informationer end den uge, der er gået«.
Er det ikke farligt at tale om, at der er grund til optimisme. Det kan få folk til at slappe af og være mere letsindige?
»Unødig optimisme kan føre til, at borgerne slækker på det. Men unødig pessimisme kan også være farlig. Hvis man indfører meget skrappe foranstaltninger, uden at der sker noget, så bliver folk defaitistiske og tænker, at så kan det også være lige meget, det hele«.
Hvad skal der til, for at man kan begynde at lempe på restriktionerne igen?
»Der skal et væld af ting til. Man skal se et klart fald og komme ned, hvor der ikke er nævneværdig ny smitte at måle. Man kan forestille sig, at normaliseringen kommer gradvist og i etaper og under konstant overvågning, så vi kan reagere hurtigt, hvis smitten begynder at sprede sig igen«.
Hvad vil det sige, at der ikke er nævneværdig ny smitte?
»Nul smittede er at foretrække. Men 10 er også godt, hvis de er geografisk spredt«.
Det er jo ikke alle, der bliver testet. Hvordan vil man kunne se, at der ikke kommer flere smittede til?
»Vi skal ind at have fat i nogle af dem, vi ikke tester i dag. Derfor har man sat gang i sentinelprogrammet, hvor 120 praktiserende læger deltager, ligesom de gør, når der er en influenzaepidemi. Det er et godt og finmasket net. I takt med at man får kapacitet, vil vi også teste dem med lidt mindre symptomer, og stikprøver kan også bidrage«.
Men alle disse tal har man jo ikke i midten eller slutningen af næste uge. Så kan man vel ikke lempe restriktionerne i næste uge?
»Ja, og det er vel også det, Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsens direktør, red.) har sagt, at vi skal forberede os på, at det tager længere tid, fordi smitten skal væk. Ellers risikerer vi jo, at smitten bryder ud igen, og så vil det være ligesom at blive slået tilbage i ludo«.
Men, siger Thomas Benfield, det er meget vigtigt, om man forlænger restriktionerne, fordi man ikke vil ødelægge en positiv udvikling, eller man forlænger, fordi det går virkelig dårligt.
»Der er en kæmpe forskel«, siger han.
fortsæt med at læse
