Politiken sætter gang i en tegnekonkurrence for børn.
Emnet er frit. Det er børnene, der bestemmer, hvad de har lyst til at tegne om.
Vi vil i april udvælge mindst to tegninger om ugen, der vil blive bragt i Politiken.
På opfordring fra mange læsere vil vi bringe en børneside om søndagen og onsdagen i de næste fire uger.
Her vil Politikens designchef, Søren Nyeland, udvælge sjove, tænksomme og kreative tegninger til de to ugentlige børnesider.
Vi har også indgået et samarbejde med Børneavisen, der er landets eneste printavis til børn mellem 9 og 12 år, udgivet af Politiken og Jyllands-Posten.
Børneavisen vil levere artikler, madopskrifter, vitser og hjernegymnastik til børnesiderne i april.
Du må gerne sende din tegning til soren.nyeland@pol.dk
Som tak for de udvalgte tegninger vil vi sende nogle gode tusser eller farver retur, så der kan blive lavet mange flere tegninger derhjemme.
Følg Politikens nye børneside og tegnekonkurrencen for børn fra på søndag.


























