Skattestyrelsen kræver et stort, trecifret millionbeløb i erstatning fra et af Danmarks største advokatfirmaer, Bech-Bruun. Advokatfirmaet rådgav den tyske North Channel Bank om refusion af udbytteskat, mens banken var i færd med at svindle den danske statskasse.
I september 2019 erkendte North Channel Bank sig skyldig i groft bedrageri og accepterede at betale en bøde på 110 millioner kroner. Banken stod for 1,1 milliarder kroner af de i alt mindst 12,7 milliarder, som udbyttesagen handler om.
Brød god skik-reglerne: Et af Danmarks største advokatfirmaer skal betale millionsalær tilbageSkattestyrelsen afviser i en pressemeddelelse at navngive det advokatfirma, som ifølge styrelsen har »handlet ansvarspådragende«, og som kravet er rejst imod, men Bech-Bruun bekræfter, at kravet er rejst mod dem.
Vores rådgivning af den tyske bank kunne ikke anvendes til bedrageri
Pressemeddelelsen, som Skattestyrelsen ikke vil knytte yderligere kommentarer til, begrunder ikke nærmere, hvorfor Bech-Bruun kan holdes ansvarlig, men henviser alene til, at kravet rejses på anbefaling fra Kammeradvokaten.
»Vi er klar til at stævne, hvis beløbet ikke bliver betalt«, lyder det i en udtalelse i pressemeddelelsen fra Steen Bechmann Jacobsen, fagdirektør i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen, som har givet advokatfirmat en tidsfrist på 10 dage.
Boris Frederiksen, Kammeradvokaten, afviser at kommentere.
»Vi fik forkerte oplysninger«
Simon Evers Hjelmborg, bestyrelsesformand for Bech-Bruun, tager i en kommentar på firmaets hjemmeside »klart afstand« fra kravet, »og vi undrer os meget over, at Kammeradvokaten kan mene, at der er grundlag herfor«.
Formanden mener, at den tyske bank erklærede sig skyldig i noget andet, end Bech-Bruuns rådgivning handlede om.
»Vores rådgivning af den tyske bank kunne ikke anvendes til bedrageri«, skriver Simon Evers Hjelmborg.
Bech-Bruun: Vi så ingen tegn på, at tysk bank ville svindle med udbytteskatTo eksperter, den svenske skattejurist Torsten Fensby og Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering ved Aarhus Universitet, vurderede modsat, at Bech-Bruun måtte have gennemskuet risikoen, da Politiken i februar 2019 bad dem gennemgå advokatfirmaets 14 sider lange rådgivning af North Channel Bank.
»Det må have stået lysende klart, at de vurderede på en ide, som ikke var helt fin i kanten«, sagde Peter Løchte Jørgensen.
Rådgivningen af den tyske bank har allerede været dyr for Bech-Bruun. Firmaet påtog sig at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af udbytteskandalen for Skatteministeriet.
Nyt dokument viser, hvordan advokatfirmaet Bech-Bruun rådgav en af de store aktører i svindelsagen med udbytteskatMen efter afsløringen af at Bech-Bruun selv havde rådgivet en af svindelnummerets hovedaktører, afgjorde Advokatnævnet, at fire af firmaets advokater havde handlet i strid med god advokatskik. De skulle betale en bøde på 10.000 kroner hver, og Bech-Bruun blev pålagt at betale hele salæret på 3,5 millioner kroner tilbage til Skatteministeriet.
Bech-Bruun kaldte afgørelsen »forkert« og har stævnet Advokatnævnet og Skatteministeriet ved Østre Landsret, hvor sagen endnu ikke er berammet.
fortsæt med at læse




























