En tom skolegård. To piger spiller basket i gymnastiksalen. En dreng bager kanelsnegle i hjemkundskabslokalet ledsaget af en pædagog og en lærer. To voksne til et barn. Sådan ser Tove Ditlevsens Skole ud fredag formiddag før påskeferien. I alt er 15 elever ud af 920 i skole.
På Tove Ditlevsens Skole har man i de sidste tre uger haft åben for nødpasning, men skolens ledelse har forberedt sig grundigt på den dag, hvor der fra regeringens side vil blive udmeldt, hvordan og hvornår landets skoler så småt må begynde at åbne igen.




























