Den ældre befolkningsgruppe har fået et klart budskab fra myndighederne om at undgå unødig fysisk kontakt, fordi de er i større risiko end yngre for at få covid-19. Derfor kunne man tro, at ældre var de mest ensomme, når de sad derhjemme buret inde i deres stuer.
Men nu viser et forskningsprojekt, der løbende følger coronakrisen, at ældre under 85 år scorerlavere end den generelle befolkning, når deres ensomhed bliver målt på en internationalt anerkendt ensomhedsskala.
Eksempelvis er det 5,7 procent af de ældre, som svarer, at de ’ofte’ savner selskab, mens det samme gælder 8,7 procent af den generelle befolkning. Over halvdelen af de ældre mangler aldrig selskab, mens det kun gælder 42 procent af de øvrige danskere. Forskningen er udført af Københavns Universitet i samarbejde med Epinion og omfatter tre grupper à 800 danskere, der hver uge siden 20. marts har svaret på et spørgeskema.
Når coronakrisen ikke har fået de ældres liv til at crashe, er det, fordi det store flertal af ældre har et godt udgangspunkt, forklarer Amy Clotworthy, etnolog på Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet og koordinator af forskningsprojektet, som hedder ’Stå sammen ved at holde afstand, danskernes håndtering af coronakrisen’.
»Mange har en anden fornemmelse af sig selv end deres kronologiske alder, også selv om de har fysiske svagheder og måske begyndende kognitive problemer. Der kan stadig være en fornemmelse af, at man har det godt og har masser af tid tilbage«, siger Amy Clotworthy og påpeger, at der er en gruppe ældre, som undersøgelsen ikke indfanger, som kan være mere ensom, eksempelvis personer i plejeboliger.
Hun mener, at undersøgelsen udstiller, at det er forkert, når vi i forbindelse med krisen betegner hele ældrebefolkningen som skrøbelig og sårbar.
»Jeg synes, at det er aldersdiskrimination, når de ældre over en kam bliver betegnet som risikogruppe«.
Hun medgiver, at myndighederne i begyndelsen af epidemien var nødt til at bede ældre om at isolere sig for ikke at overbelaste sundhedsvæsnet, men det argument holder ikke længere.
»Skulle vi ikke lade dem selv vælge, om de har lyst til den beskyttelse, eller om de hellere vil være sammen med dem, de elsker, selv om der er en risiko«, spørger hun.
Ældre Sagen har sat fokus på ældres ensomhed. Ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen forklarer, at ældre også før krisen var mindre ensomme end resten af befolkningen, og han påpeger, at mange ældre alligevel er ensomme, især de godt 120.000 ældre over 85 år, som ikke er med i undersøgelsen. Han påpeger også, at ensomheden vil stige, jo længere tid ældre er alene derhjemme.
»Når det er sagt, så er det meningsløst at skære alle over 65 år over en kam. 65-årige, som går på arbejde, har næppe samme behov for særlig beskyttelse som den 82-årige med kol og tre timers hjemmehjælp dagligt«.
Han forklarer, at immunforsvaret svækkes med alderen, men hvor aldersgrænsen for særlige retningslinjer går, er en »politisk beslutning«, eksempelvis opererer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med en grænse på 60 år, mens Sundhedsstyrelsen sætter grænsen ved 65 år.
»Derfor er det tiltrængt, at myndighederne, så snart de har de nødvendige data, differentierer retningslinjerne. Lige nu skriver Sundhedsstyrelsen, at man er i risikogruppen, hvis man er over 65 år, og især hvis man er over 80. Men hvad skal den store gruppe derimellem tro, og hvordan skal de forholde sig de kommende uger og måske måneder«, spørger David Vincent Nielsen.
I den aftale om genåbning, som alle partier indgik fredag, er nævnt, at der skal udvikles initiativer for ensomme ældre. Det kommer bag på DF’s ældreordfører, Karina Adsbøl, at mange ældre ikke er det. Hun anerkender, at der er store forskelle.
»Det kunne være godt med differentierede retningslinjer, så man ikke skærer alle over en kam. Jeg tror også, at der har været kommunikeret så meget ud, at mange er forvirrede, og tilbage står så, at man skal huske at holde afstand og så blive hjemme«, siger Karina Adsbøl.
Hos Sundhedsstyrelsen forklarer centerchef Camilla Noelle Rathcke, at styrelsen fra næste uge er klar med mere nuancerede beskrivelser af risikogrupperne.
»Vi er klar over, at der er behov for en nuancering af vores risikogrupper – både for at være præcise i vores anbefalinger til de borgere, der har en sygdom eller en tilstand, der giver en øget risiko i forbindelse med COVID-19, og ikke mindst for at kunne fjerne en masse bekymring hos mange andre borgere«, forklarer hun i en skriftlig kommentar.
Her uddyber hun blandt andet:
»Vi har aktuelt et arbejde i gang, hvor vi får præciseret vores risikogrupper endnu mere. Her ser vi blandt også nærmere på alder som risikofaktor. Der er ingen tvivl om, at alder er en risikofaktor, når vi taler om personer over 80 år, og at risikoen for personer, som er ældre, men i den lavere ende af spekteret, skal anskues i kombination med anden kronisk sygdom. Generelt vil risikoen for alvorlig sygdom formentlig være en samlet anskuelse af, hvor frisk, rørig og selvhjulpen den enkelte person normalt er, fremfor at det kun har noget med alder at gøre. Det er vi også ved at blive klogere på. Vi regner med, at vi i løbet af næste uge har en præcisering på plads og kan kommunikere mere nuanceret ud om det«.
fortsæt med at læse
