Erhvervslivet, sundhedsvæsnet og borgere tripper efter at blive testet for antistoffer og få svar på, om man har været smittet med coronavirus. Men ifølge førende forskere og de praktiserende læger er det lige nu alt for usikkert for den enkelte at stole og handle på resultatet af en antistoftest.
»Det vil være farligt at ændre adfærd på grund af en positiv antistoftest, så det skal man bestemt ikke gøre«, siger Thea Kølsen Fischer, forskningschef og overlæge ved Nordsjællands Hospital.
Forventningen har ellers været, at de konstaterede antistoffer beskytter den enkelte mod ny coronasmitte. Håbet i erhvervslivet og befolkningen er, at en positiv test vil gøre det muligt at sænke skuldrene og tage på arbejde eller besøge særligt udsatte familiemedlemmer.
»Der er en lang række erhvervsvirksomheder, der har stor interesse i at teste, og som er utålmodige. Det er alt fra test af flypersonale til folk i ældreplejen og i fødevareproduktionen. Håbet er jo, at man efter at være blevet smittet i et vist omfang er immun og derfor kan komme tilbage på arbejde«, siger direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen.
Men de tilgængelige tests, der måler blodets indhold af antistoffer, er på sit nuværende stadie ikke noget vidundermiddel. De er meget usikre, og samtidig er det alt for tidligt at konkludere noget om graden og varigheden af en eventuel immunitet, siger forskerne bag de igangværende danske studier af antistoffer og immunitet.
»Lige nu kan vi kun bruge antistoftests til at afdække mørketal i epidemiologiske undersøgelser, men vi kan ikke bruge dem på individniveau. Vi har en forventning om, at antistofferne er forbundet med en delvis beskyttelse, men reelt så ved vi det ikke endnu«, siger Thea Kølsen Fischer, der på Nordsjællands Hospital har indledt et studie med antistoftests af sundhedspersonalet i samarbejde med Oxford University.
Varslede tests efter påske
Håbet om de saliggørende antistoftests er blevet farvet lysegrønt også af sundhedsmyndighederne, der på et pressemøde 30. marts med statsminister Mette Frederiksen i spidsen (S) varslede at rulle antistoftests ud efter påske.
»Pointen med antistoftests er, at de vil kunne sige, om man har haft infektionen og dermed vil have en eller anden form for modstandsdygtighed i kroppen, så ens risiko er reduceret«, sagde Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI).
Men der er her 11 dage efter påske ikke nogen strategi for, hvem i befolkningen der skal testes for antistoffer og hvorfor. Da regeringen tirsdag fremlagde den storstilede plan om dagligt at teste 20.000 borgere uden symptomer i hvide coronatelte over hele landet hed det nu blot, at antistoftests vil »indføres på sigt«.
Regeringens tøven skyldes tilsyneladende en frygt for, at de tilgængelige tests kan give borgerne en falsk tryghed og dermed anspore til en uforsigtig adfærd i strid med myndighedernes anbefalinger.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) deltager dagligt i briefinger om coronaindsatsen med regionerne og Sundhedsstyrelsen.
»Den optimisme om antistoftets, som SSI havde for nogle uger siden, har vist sig ikke at holde«, siger Jonatan Schloss, direktør i PLO:
»De nuværende tests er indtil videre for usikre, og værdien af antistoftests er derfor ret begrænset for den enkelte. Problemet er, hvis individet handler på et positivt svar, og det vil nogen gøre. Man vil tænke »jeg er immun og kan gøre, hvad jeg har lyst til«. Det kan medføre en usikker adfærd«.
Han tilføjer, at når vi ved mere om immunitet, og testene er blevet mere sikre, vil de få en stor værdi for både individet og samfundet.
Fire gange flere bloddonorer
Den første brede undersøgelse af antistoftest af coronavirus herhjemme er indtil videre dels blevet udbredt blandt 20.000 sundhedsansatte i Region Hovedstaden, dels blandt cirka 15.000 bloddonorer i hele landet. Der er tale om en relativ usikker kviktest, der i stil med en graviditetstest med streger viser, om en person har været smittet og dannet antistoffer.
Antistofmålinger er »tricky business«, siger Henrik Ullum, professor i Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.
»Vi siger helt håndfast til sundhedspersonale, som har fået en positiv antistoftest, at de ikke skal opføre sig anderledes, end de gjorde før. Vi er ikke parate til at sige, at du så kan slække lidt på din beskyttelse af dig selv og din omverden«.
4. april meldte Bloddonorerne i Danmark ud, at donorerne nu kunne blive testet for antistof. Siden har der været en firedobling af antallet af nytilmeldte bloddonorer i forhold til normalbilledet, og på enkelte dage har der været ni gange flere tilmeldte donorer end snittet i 2019.
Hvis en bloddonor får et positivt svar i prøven, lyder informationen i svaret:
»Det er ikke sikkert, at du dermed er immun over for en ny infektion med coronavirus. Det er derfor vigtigt, at du fortsat følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og ikke ændrer adfærd«.
På markedet findes også egentlige laboratorietests, såkaldt ELISA’s, der ifølge den stadig begrænsede forskning generelt er mere præcis end kviktestene.
SSI fremlagde 10. april en undersøgelse, der evaluerer kvaliteten af ni forskellige kommercielt tilgængelige antistoftests. Den, der scorer højest, er laboratorietesten fra den kinesiske producent Wantai med 100 procents såkaldt specificitet og 90 procents sensitivitet.
Specificiteten angiver testens evne til korrekt at finde personer, der ikke har været smittet. 100 procents specificitet betyder således, at der ikke er falsk positive svar. Sensitiviteten angiver, hvor præcist testen finder de personer, der har været smittet og dannet antistoffer. En 90 procents score på sensitivitet betyder således, at 1 af 10 testede personer er falsk negative, altså har været smittet, uden at testen fangede det.
Ifølge Politikens oplysninger har SSI nu valgt at satse på denne testplatform fra Wantai. Hverken det eller tilgængeligheden af disse kinesiske testkits ønsker SSI at kommentere.
»Det eneste, jeg ved, er, at hvis og såfremt man skal teste for eksempel 5.000 danskere om dagen, er det så noget, Statens Serum Institut kan overkomme? Svaret er, at ja, det vil vi kunne, og det samarbejder mange henimod. Men nogen skal fortælle hvornår og hvem – og det vil også være rart at vide hvorfor«, siger Anders Fomsgaard, overlæge i SSI.
Politiken har stillet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en række spørgsmål, blandt andet om årsagen til, at antistoftests ikke er udbredt som varslet. I et generelt svar gentager han, at »antistoftest er en af de to forskellige tests, som det nye TestCenter Danmark kommer til at arbejde med«.
»TestCenter Danmark bliver et vigtigt element i smitteovervågningen i samfundet både i kraft af virustest og antistoftest, som på sigt vil indføres«, skriver ministeren.
Præcisering: I en tidligere version fremgik det, at testen fra Wantai var testet af SSI til at have en sensitivitet på 93 procent, det korrekte tal er 90 procent. Forklaringen på, hvad sensitivitet og specificitet betyder i denne sammenhæng er ligeledes præciseret.
fortsæt med at læse
