Den amerikanske præsident Donald Trump fik ganske vist ikke lov til at købe Grønland, da han gjorde forsøget i 2019, men det betyder ikke, at USA har mistet interessen for Arktis. I takt med at isen smelter i Arktis, er der et stigende militært fokus, og et stormagtsspil mellem USA, Kina og Rusland finder sted højt mod nord. Selvom det er en negativ konsekvens af klimaforandringerne, at isen smelter nordpå, er det også en mulighed for nye handelsruter og råstofudvinding. Imens stormagterne strides, forsøger de arktiske småstater gennem dialog og samarbejde at holde regionen fri for sikkerhedspolitiske spændinger.
USA: Militær tilstedeværelse styrker forsvaret
USA begrunder den øgede militære fokus på Arktis med, at det handler om at skabe sikkerhed for nationen. Kina og Rusland betragtes som en trussel, og USA vil modvirke, at de to lande øger deres indflydelse i Arktis. USA har derfor arbejdet for at få allierede landes opbakning til at begrænse de to landes rolle i den arktiske region. Desuden spiller den amerikanske tilstedeværelse i Grønland en militærstrategisk rolle for USA. Fra Thulebasen kan USA både opdage eventuelle russiske missiler på vej mod USA og bruge oplysninger fra basen til at udpege mål i Rusland. Derfor har USA øget den militære tilstedeværelse i den arktiske region. USA ønsker, at Danmark skal forstærke sin overvågningsindsats i det arktiske område. Det er mindre provokerende for Rusland, hvis Danmark overvåger. Det er især Kina, som er en torn i øjet på USA.
