Mette Frederiksen har gentagne gange stået i Spejlsalen, holdt en pragmatisk tale og vist vej gennem den nuværende coronakrise, og det har vælgerne kvitteret for.
Hvis der var valg i morgen, ville Socialdemokratiet vinde med en tredjedel af stemmerne.
En ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, viser, at 34,2 procent af vælgerne ville stemme på regeringspartiet, hvis de skulle i valgboksen i morgen. Det er ikke set højere siden 1998.
Og hvis man tæller resten af rød bloks vælgere med, ville regeringen stå med en sejr på 58,9 procent mod blå bloks 41,1 procent.
Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, er det en typisk kriseeffekt, der løfter Socialdemokratiet til nye højder.
»Vi skal endelig ikke tro, at alle er gået hen og blevet socialdemokrater. Det her er et udtryk for, at vælgerne bakker op om regeringens håndtering af krisen«, siger Kasper Møller Hansen.
Luften går af ballonen
Socialdemokratiet har ligget lunt i svinget ved de seneste politiske målinger og er nu i voldsomt fremgang med en stigning på 9,3 procentpoint siden sidste måling i februar.
Med de tal ville Mette Frederiksen næsten kunne danne flertal med SF og Enhedslisten og på den måde komme uden om Radikale Venstre.
Men kriseeffekter varer sjældent evigt.
»Det er menneskets natur at huske dårlige beslutninger bedre end politiske sejre. Mette Frederiksen kan være rigtig stolt over resultaterne, men skal gøre sig klar på, at Socialdemokratiet vil gå tilbage, når patriotismen er gledet af danskerne. Så vil kritikken af krisehåndteringen komme fra oppositionen, og vælgerne dømmer hårdt«, siger Kasper Møller Hansen.
Han forklarer, at selvom regeringen muligvis klarer sig positivt igennem coronakrisen, vil de efterfølgende konflikter om Arnes pensionsaftale, fordelingspolitik og generelt økonomisk usikkerhed præge fremtiden for Socialdemokratiet.
Indtil videre har der været nogenlunde stille på Christiansborg, hvilket af nogen er blevet defineret som borgfred. Oppositionspartierne har under krisen mindre adgang til vigtige informationsstrømme, og almindelige politiske dagsordner er pillet af programmet.
Men det giver Venstre, Konservative og resten af oppositionen muligheden for at stille sig kritisk på den anden side af krisen. Og det vil ramme regeringspartiet, hvor det gør ondt.
»Statsministeren har været ude at sige, at hun vil begå fejl som et forsøg på at tage noget af kritik-brodden. Men Socialdemokratiet vil blive udsat for en masse kritik på den anden side af krisen og højst sandsynlig ende med en lavere stemmeprocent, end de stod til før krisen«, mener Kasper Møller Hansen, der baserer forudsigelsen på historisk erfaring.
Opposition med ny lederstil
De nye tal fra Megafon viser, at en del af Socialdemokratiets – måske midlertidige – fremgang er på bekostning af blandt andet Radikale Venstre, der går 2,4 procentpoint tilbage sammenlignet med tallene fra februar.
Men også Alternativet, der inden coronakrisen måtte tage afsked med de fleste af partiets folketingsmedlemmer, der fulgte Uffe Elbæks løsrivelse, bløder fortsat stemmer. Nu ligger det grønne parti med Josephine Fock i spidsen ikke bare under spærregrænsen, men når et ny lavpunkt med kun 0,4 pct. af stemmerne.
»Alternativet er uden tvivl et parti, der på alle mulige måder er i opløsning. Deres stemme er helt forsvundet i coronatiden, hvor de dagsordner, de potentielt kunne presse sig frem på, er revet væk«, siger Kasper Møller Hansen.
Og Socialdemokratiet fisker også vælgere over midten. Venstre mister 1,9 procentpoint, og Dansk Folkeparti går tilbage med 1,7 procentpoint. Dermed er Dansk Folkeparti i målingen mindre end de konservative.
»Det er ikke så ualmindeligt, at vælgere fra Dansk Folkeparti søger mod Socialdemokratiet i krisetider. Før corona blev de presset på deres værdipolitik fra Nye Borgerlige og på deres fordelingspolitik af Socialdemokratiet. Nu, hvor Danmark er lukket ned, er indvandrerområdet slet ikke på tale mere«, siger Kasper Møller Hansen.
Vælgerstrømmen flyder ikke alene mod regeringspartiet. Blå bloks frontfigur Jakob Ellemann-Jensen (V) må afgive vælgere til de konservative. Det er ikke overraskende, mener Kasper Møller Hansen.
Siden Lars Løkke Rasmussen trak sig som formand for Venstre i august sidste år, har den nye formand brugt tid på at positionere sig i det nye embede med en anden lederstrategi end forgængeren.
»Lars Løkke havde en meget mere konfrontatorisk lederstil, hvor Ellemann-Jensen har en mere pragmatisk tilgang. Han er stadig ved at finde sin stil og må derfor se vælgere søge mod de konservative«, siger Kasper Møller Hansen.
fortsæt med at læse
