Mens store dele af landet er lukket ned, går en ansat i disse dage rundt i Retten på Frederiksberg og sætter afskærmninger af plexiglas op i den store retssal 003.
I lokalet plejer Undersøgelseskommissionen om Skat at foretage afhøringer i sine bestræbelser på at finde forklaringer på skandalerne i Skat. Kommissionen har for længst besluttet at udskyde de planlagte afhøringer af tidligere ministre, skattechefer og topembedsmænd til det uvisse på grund af udbruddet af coronavirus.
Men Instrukskommissionen har valgt anderledes.
Kommissionen, som skal granske forløbet, da Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbage i februar 2016 udsendte en ulovlig instruks om at adskille alle indkvarterede asylpar, hvor den ene var mindreårig, fortsætter på fuld tryk og indleder i næste uge de første afhøringer.
Årsagen er, at kommissionen er i et intenst kapløb med tiden, som truer dens opdrag.
Tavshedspligten ophæves på torsdag: Nu skal Støjbergs embedsmænd fortælle, hvad de vedSkulle kommissionen ende med blotlægge, at en minister – og altså her den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) – kan stilles til ansvar, vil det kunne ske, hvis kommissionen vitterlig tager det alvorligt, når et politisk flertal har sagt, at undersøgelserne skal afsluttes hurtigt.
Skal Folketinget ikke afskæres den mulighed, at den tidligere minister på baggrund af kommissionens arbejde kan komme for en rigsretssag, må de handlinger, hun eventuelt anklages for, ikke være sket for mere end for fem år siden. Ender det med at blive tilfældet, vil ministerens strafansvar nemlig kunne erklæres forældet, jævnfør ministeransvarsloven.
Skæringsdatoen er februar 2021.
Uret tikker altså.
Instrukskommissionens formand, Peter Mørk Thomsen, bekræfter, at spørgsmålet om forældelse har spillet ind på beslutningen om at fortsætte efter planen.
»Det er klart, at udbruddet af coronavirus har givet anledning til overvejelser i kommissionen om planlægningen af afhøringerne, herunder om afhøringerne måtte udsættes til et senere tidspunkt. Når vi har valgt at fastholde afhøringerne, hænger det sammen med, at kommissionen er blevet opfordret til at tilrettelægge undersøgelsen således, at der foretages vidneafhøringer så tidligt som muligt. Dette fremgår af kommissoriet for kommissionen, hvor opfordringen ses begrundet i spørgsmålet om forældelse af et eventuelt ansvar«, oplyser kommissionsformanden i et skriftligt svar til Politiken.
»Det er, fordi vi gerne vil kunne opfylde de tidsfrister og levere på de opfordringer, der er fastsat i kommissoriet«, uddyber han.
Må følge med på skærme
Et omdrejningspunkt i sagen, som ikke mindst venstrefløjen er interesseret i, er, om Støjberg gennemtvang en ulovlig og undtagelsesfri instruks, selv om hendes embedsmænd advarede hende om, at instruksen skulle indeholde mulighed for undtagelser efter individuelle undersøgelser af de pågældende par.
Selv har Støjberg blankt afvist, at hun skulle have bedt nogen embedsmænd om at gøre noget ulovligt.
22. januar i år blev Instrukskommissionen nedsat for at granske hele forløbet.
Mens eksempelvis Undersøgelseskommissionen om Skat endnu ikke har kunnet give et realistisk bud på, hvornår man forventer at have afsluttet sin undersøgelse, har Instrukskommissionens formand og hans sekretariat fra dag 1 vidst, at det var essentielt for det politiske flertal, der nedsatte kommissionen, at kommissionen arbejdede hurtigt.
Som der står i kommissoriet – altså kommissionens opdrag – skal kommissionen bestræbe sig på at have afsluttet sit arbejde inden for halvandet år. Derudover lyder det:
»I lyset af spørgsmålet om forældelse af eventuelt ansvar opfordres kommissionen til at tilrettelægge undersøgelsen således, at der foretages vidneafhøringer så tidligt som muligt i undersøgelsen«.
Peter Mørk Thomsen oplyser, at beslutningen om, at afhøringerne skal afvikles efter planen, »ene og alene er truffet af undersøgelseskommissionen«.
»Men kommissionen har naturligvis været i dialog med Justitsministeriet og sundhedsmyndighederne herom«, skriver han.
Det har krævet en del forberedelsesarbejde i Retten på Frederiksberg, at Instrukskommissionen i næste uge vil tage hul på afhøringerne.
En ting er plexiglasset i retssal 003, som er blevet bestilt hjem, og som skal sættes op for at adskille kommissionsmedlemmerne og vidnernes knap 20 bisidderadvokater.
Kommissionen forventes også at inddrage flere lokaler rundtomkring i Retten på Frederiksberg, hvor journalister og tilhørere kan fordele sig for at undgå smittespredning, og derfra skal de så på skærme følge direkte med i, hvad der sker i retssalen.
Er der indkaldt vidner, som vurderes at være særlig sårbare over for smitte af coronavirus, vil de få mulighed for at afgive deres forklaring i et lokale, hvor de kan sidde alene foran et kamera med direkte forbindelse.
Retspræsidenten i Retten på Frederiksberg, Christian Lundblad, oplyser, at foranstaltningerne ikke kommer til at påvirke andre af de sager, der i øjeblikket er programsat i retten.
»Det forventer vi i hvert fald ikke«, siger han.
Ingen andre muligheder tilbage
Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, forklarer, at ministeransvarsloven ikke levner flere muligheder for eventuelt at drage Inger Støjberg til ansvar i sagen, hvis der ender med at være gået mere end fem år fra den dato, hun udsendte sin ulovlige instruks.
»Efter februar 2021 vil der ikke være flere muligheder tilbage. Så er hun fredet af forældelsesfristen«, slår professoren fast.
Kommissioner er skruet sammen på en sådan måde, at de kun må tage stilling til, hvorvidt embedsmænd har foretaget sig noget ulovligt. Er den pågældende embedsmand fortsat ansat i ministeriet, vil en disciplinærsag altid kunne rejses.
»Disciplinære sager forældes nemlig aldrig, men til gengæld kan de ikke rejses længere, når den pågældende embedsmand ikke længere er ansat«, forklarer Sten Bønsing.
Når det gælder den anden mulighed, straffesager, vil sagerne typisk være forældet efter 2 år, medmindre der er tale om et lovbrud, som potentielt kan give mere end 1 års fængsel.
For ministerens vedkommende kan kommissionen ikke udtale sig om skyld. Alt, hvad kommissionen kan gøre, er at indsamle eventuelle beviser, der taler for eller imod, og overdrage disse til Folketinget.
»Herefter er det så op til Folketinget at beslutte, om der skal indledes en rigsretssag mod Inger Støjberg. Her vil Folketinget så agere anklager og via advokater føre en sag mod ministeren ved domstolene«, forklarer Sten Bønsing.
»Men igen: Efter februar 2021 vil den mulighed ikke længere være en mulighed«, tilføjer professoren.
Den eneste undtagelse er, at skulle et politisk flertal mene, at der findes beviser for, at Inger Støjberg efter sin instruks forsøgte at vildlede Folketinget om sagen, så vil forældelsesfristen for denne eventuelle lovovertrædelse ligge lidt længere ude i fremtiden, fordi den selvsagt har fundet sted senere.
Spørgsmålet om, hvorvidt ministeren har leveret urigtige oplysninger til Folketinget, er dog langt fra lige så tungtvejende som den del af sagen, der handler om, hvorvidt hun bevidst skulle have gennemført en ulovlig praksis i sit ministerium.
fortsæt med at læse
