Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Den tidligere justitsminister er blevet indkaldt som vidne for Instrukskommissionen.

»Ser frem til at gøre min borgerpligt«: Søren Pind skal vidne om Støjbergs ulovlige instruks

   Den tidligere justitsminister fra Venstre Søren Pind skal den 19. juni vidne for Instrukskommissionen i sag om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. (arkivfoto) Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Den tidligere justitsminister fra Venstre Søren Pind skal den 19. juni vidne for Instrukskommissionen i sag om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. (arkivfoto) Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den tidligere justitsminister fra Venstre Søren Pind skal den 19. juni vidne for Instrukskommissionen i sag om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.

Det skriver han på det sociale medie Twitter.

Søren Pind var justitsminister i den daværende V-regering, da Inger Støjbergs ordre om at adskille asylpar ved ankomsten til Danmark i 2016 faldt.

Inger Støjberg, som er nuværende næstformand i Venstre, undersøges lige nu af en kommission for instruksen om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever.

Den var ifølge Folketingets Ombudsmand ulovlig.

De havde krav på en individuel vurdering. Der kunne være par, der ikke skulle adskilles, for eksempel hvis de havde børn.

Det springende punkt i sagen er, om Støjberg blev advaret om, at instruksen kunne være ulovlig.

Instrukskommissionen gik i sidste uge i gang med arbejdet med at afhøre vidner.

Inger Støjberg vidner søndag og mandag.

Det står ikke klart, om Instrukskommissionen også har indkaldt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller tidligere departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen for at vidne.

De sad begge på posterne i 2016, hvor instruksen blev givet.

Søren Pind har tidligere involveret sig i debatten om Inger Støjbergs instruks på det sociale medie Twitter.

Søren Pind bryder tavsheden med tweet om klokkeklar advarsel til Inger Støjbergs ministerium

Her har han fastholdt, at Justitsministeriet i 2016 var klare i mæglet om, at man ikke bare generelt kunne adskille asylpar ad.

»For mit eget vedkommende kan jeg blot sige, at beskeden dengang fra Justitsministeriet var klokkeklar: Man kunne ikke bare generelt skille mand og kone ad - hvert enkelt tilfælde skulle vurderes konkret«.

»Andet manglende også bare«, skrev Søren Pind 14. maj.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her