Finansminister Nicolai Wammen (S) vil skyde 10 milliarder kroner direkte ind i store danske virksomheder som egenkapital. Det skal redde ellers sunde virksomheder fra at bukke under for coronakrisen, oplyser Finansministeriet.
»Vi er godt på vej ud af krisens første fase, men hvis vi også skal håndtere de langsigtede økonomiske udfordringer, skal vi turde tænke nyt«, skriver finansministeren i en pressemeddelelse.
»Vi skal gøre alt for at undgå, at sunde og samfundsbærende virksomheder kommer i akut stormvejr, fordi fundamentet under verdensmarkedet slår revner«.
Modellen er ifølge Wammen »næppe tidligere set i danmarkshistorien«.
Pengene skal ud i virksomhederne gennem en ny fond, der skal stå for at udvælge virksomhederne. Beløbet skal skydes ind som egenkapital, så staten får aktier og bliver medejer af virksomhederne.
Men det er ikke helt almindelige aktier. Staten får ikke stemmeret og får i princippet ingen indflydelse på virksomhedernes drift og strategi. I Finansministeriets beskrivelse af planen er der ikke lagt op til, at staten kan stille krav om for eksempel en mere klimavenlig produktion.
Helt uden indflydelse bliver staten dog ikke, men indflydelsen skal bruges til at forhindre, at statens penge havner hos virksomhedernes ejere og ledelse. Fonden kan således stille betingelser om, hvor meget virksomheden kan betale i udbytte til aktionærerne, og begrænsninger på udbetaling af bonus til ledelsen. Fonden kan også stille betingelser i forhold til opkøb og frasalg.
De særlige aktier vil desuden give staten en række økonomiske fordele sammenlignet med de andre aktionerer. Staten får fortrinsret til at få det investerede beløb tilbagebetalt før andre aktionærer – med forrentning.
Desuden vil staten få sin del af en værdistigning i virksomheden, hvis den kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Det kan f.eks. ske, hvis nogle af konkurrenterne, der hører hjemme i mindre gavmilde lande, bukker under.
Det er langtfra alle, der kan få del i pengene. Finansministeriet har fokus på de store og eksporttunge virksomheder inden for industri, transport og logistik, mens for eksempel dagligvarebutikker, hoteller og restauranter er »mindre relevante«.
Dagligvarebutikkerne er som udgangspunkt dømt ude, fordi de ikke stærkt påvirket af krisen. Hoteller og restauranter er ikke »samfundsbærende«.
Målet er »at holde hånden under afgørende internationale markedsandele og ikke mindst danske arbejdspladser, som det har taget mange år at skabe«, som Nicolai Wammen forklarer.
Fondens ledelse får dog »en vis fleksibilitet«, når den skal træffe konkrete beslutninger om, hvilke virksomheder der kan få.
Finansministeriet oplyser ikke noget om, hvem der skal stå i spidsen for fonden, ej heller hvordan bestyrelsen skal sammensættes. »Fonden etableres med egen ledelse samt egen beslutningsstruktur ift. investeringsbeslutninger«, skriver Finansministeriet.
»Vi var både blandt de første lande til at minimere smittespredningen og til at åbne landet op igen. Vi skal også gå forrest i genopretningen af økonomien«, siger Nicolai Wammen.
Eksporten har i forvejen fået
Eksportvirksomhederne har i forvejen fået mange milliarder ad forskellige kanaler. I vækstfonden er der oprettet garantiordninger for 25 mia. kr. til de store virksomheder og 17 milliarder til de mindre.
Vækstfonden har også fået mulighed for at finansiere virksomhedernes kapitalbehov direkte, i nogle tilfælde op til 100 pct.
Gennem Eksportkreditfonden stiller staten lånegarantier for 5 milliarder til de store og 1 milliard til de mindre virksomheder.
Desuden er der statslig garantidækning for 30 milliarder kroner til forsikring af virksomheders samhandel med udenlandske og indenlandske købere i 2020.
Samtidig er Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling fordoblet, så virksomhederne til næste år kan gå i offensiven.
Det kommer alt sammen oven i de almindelige hjælpepakker, der betaler lønkompensation og en del af virksomhedernes faste omkostninger.
fortsæt med at læse
