Et af de få privileger, jeg holder fast i, er min ret til at være storebror. Hvilket betyder, at jeg ved alting, og derfor ikke behøver lytte efter min lillebror, selv om han med sine 54 år efterhånden er nået til både skelsår og alder.
»Du skal passe på at gå helt hen til der, hvor der er et hul ved terrassen ind til McDonald’s«, siger han til mig, mens jeg drypper benzinpistolen af og hænger den tilbage i standeren ved afkørsel 50, Odense Syd.




























