Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

To mænd får seks års fængsel for hvidvask for 353 millioner

To bagmænd er fredag blevet idømt seks års fængsel for hvidvask af 353 millioner kroner ved Københavns Byret. Foto: Anthon Unger
To bagmænd er fredag blevet idømt seks års fængsel for hvidvask af 353 millioner kroner ved Københavns Byret. Foto: Anthon Unger
Lyt til artiklen

To bagmænd er fredag blevet idømt seks års fængsel for hvidvask af 353 millioner kroner ved Københavns Byret.

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

De to mænd blev anholdt 11. juni af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kendt som Bagmandspolitiet.

Bagmænd anholdt i hvidvasksag om 353 millioner

Mændene, der er 34 år og 38 år, har fungeret som bagmænd i et omfattende svindelnummer, der har snydt statskassen for hundredvis af millioner kroner.

De to mænd har begge tilstået deres rolle i den omfattende hvidvasksag.

I samme sag er to andre mænd i starten af juni blevet idømt henholdsvis fem års fængsel og to år og seks måneders fængsel.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her