Yngre mand fik revet højre arm af i arbejdsulykke

Lyt til artiklen

En yngre mand er i kritisk tilstand, efter at han ved en arbejdsulykke i Aalborg fik revet den ene arm af.

Det skriver TV 2 Nord.

Ulykken skete på Hadsundvej ved middagstid onsdag, da manden var i gang med at rengøre en betonmixer. Af endnu ukendte årsager flår betonmixeren mandens højre arm mere eller mindre af.

I første omgang blev manden bragt til Aalborg Universitetshospital, men han blev senere overført til Odense Universitetshospital, hvor lægerne forsøger at redde hans arm, skriver TV 2 Nord.

Manden har mistet en del blod, og den seneste melding til politiet lyder, at han er i kritisk tilstand.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her