De officielle tal fortæller, at 3.314 mennesker kom til skade i trafikken i 2016.
Det skjulte tal tyder på, at der i virkeligheden er langt flere, der kvæstes, når de færdes langs vejene. En ny undersøgelse af de såkaldte mørketal indikerer, at antallet snarere er helt oppe på omkring 85.000 mennesker.
Det er et tal, trafikforskeren Harry Lahrmann hæfter sig ved.
»Vi har været klar over, at der var et stort mørketal og haft en fornemmelse af, at der også var det i skadestuetallene. Men vi har ikke haft nogen anelse om, hvor mange, der behandles hos de praktiserende læger og vagtlægerne«.
Han er en af de medlemmer af Aalborg Universitets trafikforskningsgruppe, som derfor advarer om, at vejmyndighedernes indsats for at mindske mængden af færdselsuheld kan ramme helt skævt på grund af de mangelfulde oplysninger, de får om uheld og ulykker i trafikken.
Et meget stort antal uheld registreres ikke
Det er velkendt, at mørketallene - tallene for de uheld, der ikke registreres af politiet og dermed ikke kommer med i de officielle statistikker - er store. Men den nye rapport afslører, at de højere end hidtil antaget. Selv i de forsøg, hvor man i stedet for at se på politiets registreringer har indhentet oplysninger fra akutmodtagelserne, ender man med alt for lave tal i forhold til den reelle mængde uheld, viser universitetets undersøgelse.
Problemet med at stole på tallene fra akutmodtagelserne er, at de især besøges af mennesker, som bor i nærheden. Er man så heldig at bo på landet langt fra de større byers akutmodtagelser, så klarer mange situationen ved at få hjælp af vagtlægen eller gå til deres egen praksislæge. Det betyder, at de ikke tælles med i uheldstallene.
Det går ud over ulykkesstatistikkernes nøjagtighed, fremgår det af den aalborgensiske undersøgelse. Den bygger på spørgeskemaer og besvarelser fra 5.532 tilfældigt udspurgte danskere, som blev bedt om oplysninger om de uheld og ulykker, de var involveret i i løbet af et år.
Det er ikke bare småskader, der går under radaren
Deltagernes oplysninger betyder, at antallet af personskadeulykker på de danske veje må ligge omkring 85.000 hvert år. Besvarelserne viser, at op mod hver anden har haft fravær fra arbejde eller skole som følge af uheld og at hver tredje har måttet til genoptræning, for eksempel hos en fysioterapeut, i forbindelse med det, der er sket.
»Hvis man har været der, er det ikke bare små blå mærker. Så er det ikke småting, der er sket«.
En stor del af de rapporterede personskader handler om fodgængeres faldulykker, men eneulykker på cykel fylder også i opgørelserne. De første tæller end ikke med i de offentlige ulykkesstatistikker.
Det betyder ifølge forskerne, at der er tale om et underbelyst trafiksikkerhedsproblem. Men følgerne kan være yderst alvorlige. Harry Lahrmann nævner et eksempel: En kvinde med cykelhjelm vælter under turen ind til arbejde, fordi cykelstien er glat. Hun tager på arbejde, men bliver skidt tilpas og tager hjem, inden hun den følgende dag opsøger sin egen læge og siden hen viser sig at have en 20 procent méngrad. Et uheld som hendes er ikke med i de officielle ulykkesstatistikker. Det var heller ikke kommet med, hvis man baserede dem på skadestuetal.
»Ulykker som den skal frem i det ulykkesbekæmpende arbejde. Hendes ulykke viser, at kommunerne må forbedre glatførebekæmpelsen. Det handler om at få de ulykker frem, så fokus rettes mod det rette. Der er måske ikke så meget blod i de her ulykker, men de kan have alvorlige livskonsekvenser for dem, det går ud over«, mener den aalborgensiske forsker.
Når de officielle tal på den måde er mangelfulde kan det føre til, at indsatsen for at mindske mængden af uheld og ulykker rammer forkert. Måske går vejmyndighederne på baggrund af de skæve uheldstal i gang med at anlægge en rundkørsel for at bekæmpe bilulykker i stedet for at tage fat i at få rettet op på skæve eller glatte fortove, der uheldsmæssigt giver flere tilskadekomne, advarer forskerne fra Aalborg Universitet.
fortsæt med at læse
