Landsdommer Michael Kistrup, som leder Danmarks spiontilsyn, afviser at være gået for langt i FE-sagen. Eksperter mener ikke, at affæren skader forholdet til USA.

Han insisterer på offentlighed om spionernes hemmelige liv, »men den her eksponering er nok i overkanten«

Landsdommer Michael Kistrup er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som lige nu er i vælten i den historiske spionskandale. Kistrup havde dog gerne været opmærksomheden foruden. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Landsdommer Michael Kistrup er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som lige nu er i vælten i den historiske spionskandale. Kistrup havde dog gerne været opmærksomheden foruden. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen

Sikkerheden i Tilsynet med Efterretningstjenesternes (TET) ydmyge lokaler er endnu mere udtalt, end når man som journalist besøger Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) hovedkvarter et lille kvarters spadseretur derfra.

Begge lokaliteter i det centrale København er indhegnet af avanceret udstyr, som skal beskytte mod elektromagnetisk overvågning, i efterretningskredse kaldet Tempest-beskyttelse. Begge steder bliver gæster bedt om at lægge mobiltelefoner og andet internetforbundet udstyr i et aflåst sidelokale for at mindske risikoen for aflytning. Men spiontilsynet topper sikkerhedsniveauet ved at frabede sig selv analoge diktafoner. Interviewet med tilsynsformand Michael Kistrup må derfor gennemføres på gammeldags manér med pen, papir og ømhed i hånden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her