Da patienter begyndte at få erstatning for ulovlige bæltefikseringer, indførte overlægerne og Retslægerådet et ny begreb: Patienterne var måske ikke farlige, men de var ’potentielt farlige’. Det er nu blevet underkendt, og dommernes formand lover at rette op.
Retslægerådet om opsigtsvækkende dom:»Det er ikke en kritik af Retslægerådet. Det er en kritik af danske domstole«
Da patienter begyndte at få erstatning for ulovlige bæltefikseringer, indførte overlægerne og Retslægerådet et ny begreb: Patienterne var måske ikke farlige, men de var ’potentielt farlige’. Det er nu blevet underkendt, og dommernes formand lover at rette op.
Retslægerådet om opsigtsvækkende dom:»Det er ikke en kritik af Retslægerådet. Det er en kritik af danske domstole«
Læger må kun bæltefiksere patienter, hvis de udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare. Faren skal være konkret og påviselig. Men Retslægerådet har med sine udtalelser udvidet lægernes muligheder. Det har Menneskerettighedsdomstolen underkendt. Arkivfoto. Foto: Thomas Emil Sørensen/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Dommeren i Vestre Landsrets mødesal i Viborg kunne ikke få tingene til at hænge sammen. Over for ham sad en overlæge fra psykiatrihospitalet i Risskov og forklarede, at en af hans patienter, en 32-årig mand, havde været så farlig, at det havde været nødvendigt at bæltefiksere ham i mere end tre uger sammenlagt.
Patienten havde, da han kom ud af bæltet, klaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der havde givet ham ret i, at han havde været ulovligt fastspændt i 20 dage.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
