75.000 folkeskoleelever har et fravær, der er så højt, at førende forsker på området kalder det bekymrende, fordi det giver dårligere resultater til folkeskolens afgangsprøve. Især børn af ufaglærte mødre har meget fravær.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) svarer da også prompte nej til, om hun er tilfreds med et skolesystem, hvor så mange elever er fraværende mindst en måned på et skoleår.




























