Opråbet fra 322 kvinder mod seksuel chikane i dansk politik blev et gennembrud for den udskammede identitetspolitik.

Det ømme punkt: Måske lærer #MeToo os at tale om magt

Freja Fokdal, Maria Gudme, Camilla Søe  og Sigrid Friis har tog initiativ til at samle vidnesbyrd om sexisme i dansk politik.  Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Freja Fokdal, Maria Gudme, Camilla Søe og Sigrid Friis har tog initiativ til at samle vidnesbyrd om sexisme i dansk politik. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Dansk politik som institution er forandret, efter at #MeToo-bølgen sidste lørdag ramte Christiansborg. Men spørgsmålet er, om Folketingets politiske debatter og beslutninger også er forandrede. Har de 322 kvinder, der stod frem og delte deres vidnesbyrd om krænkelser fra mænd i det politiske liv, lært os at se strukturerne i spørgsmål om identitet og magt?

En blandt os blev til et politisk landsmøde spurgt af et mandligt medlem, om den korte kjole var et tegn på, at hun gerne ville kneppes af ham senere

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her