Forsvarsministeriet var både »efterladende« og gav sin Ejendomsstyrelse »lang snor« i årene fra 2017 og frem til Rigsrevisionens sønderlemmende kritik af både Forsvarsministeriets departement og Forsvarets Ejendomsstyrelse blev offentliggjort i december sidste år.
Men »samlet set er vores vurdering, at der ikke er grundlag for at placere et ansættelsesretligt ansvar hos ledelsen i departementet«, hedder det i Kammeradvokatens undersøgelse af den spektakulære svindelsag.
Det skyldes overordnet set, at ledelsen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ifølge Kammeradvokaten var ansvarlig for, at de omfattende problemer med god regnskabsførelse ikke blev rettet op. Styrelsen fik kendskab til problemerne i 2015 og blev siden advaret om dem i flere omgange af ministeriets interne revision.
I 2017 fik Forsvarsministeriets departement for alvor kendskab til problemerne, men ifølge advokatrapporten kan der alligevel ikke placeres et ansvar i selve ministeriet. Et ministerium er overordnet ansvarlig for, at ministeriets styrelser passer godt på skatteborgernes penge.
Forsvarsminister Trine Bramsen fik i foråret Folketingets opbakning til undersøgelsen, der som alle advokatundersøgelser alene bygger på en gennemgang af skriftlige kilder.
I en skriftlig kommentar til den 270 sider lange rapport, siger Bramsen at den alvorlige kritik fra først Rigsrevisionen og nu Kammeradvokatens rapport: »bliver fulgt til dørs. Der er siden Rigsrevisionens kritik i december pågået et omfattende arbejde i Ejendomsstyrelsen for at rette op på de kritiserede forhold. Dette arbejde fortsætter«.
Ministeren forholder sig ikke til den »efterladenhed«, i sit eget departement, som rapporten fremhæver i sin vurdering af forholdene. Derimod fremhæver forsvarsministeren, at »hver dag arbejder tusindvis af dybt dedikerede og dygtige medarbejdere i Forsvaret for at sikre danskernes sikkerhed og tryghed. De skal mødes med den respekt og tillid de fortjener. Ikke mindst i respekt for dem, er det afgørende, at der er tillid til Forsvarsministeriets område – og at såvel midler som beføjelser anvendes efter hensigten«.
Ejendomsstyrelsen udfører blandt andet vedligeholdelses- og bygningsopgaver i alle dele af forsvaret. Omsætningen er på flere hundrede millioner kroner. Indtil nu er der imidlertid kun rejst to sager om svindel for et mindre millionbeløb. Nu følger afskedigelsessagen mod styrelsens direktør, Hans J. Højer, en anden leder i styrelsen kan forvente »ansættelsesretlige sanktioner«.
Styrelsens mangelfulde regnskabspraksis har ikke sikret såkaldt funktionsadskillelse ved indkøb og afgivning af ordre. Det betyder, at de sammen personer både har kunne bestille og modtage varer og tjenester. Funktionsadskillelsen - der også kaldes »fireøjne-princippet« er ellers en grundsætning for al regnskabsførelse.
Regnskabssjusk kendt i årevis
Forsvarets interne revision advarede løbende både Ejendomsstyrelsen og Forsvarsministeriets departement om problemerne. I 2013 blev blev en pensioneret major idømt to års fængsel efter at have svindlet for knap 3,5 millioner kroner gennem sit virke i Forsvarets Sundhedstjeneste. Det var muligt, fordi den pågældende bestilte blandt andet forskellige former for elektronik og efterfølgende modtog dem på sin privatadresse.
Politikens aktindsigter viser, at Forsvarets Interne Revision, FIR derefter løbende advarede både forskellige styrelser og selve departementet om fejl i regnskabssystemerne. Kammeradvokatens rapport gennemgår advarslerne, og hvordan der enten slet ikke eller kun delvist blev fulgt op på dem.
I Rigsrevisionens uhørt kritiske gennemgang af forholdene fra december sidste år, der fik sagen til at rulle, er det ikke kun forholdene i Ejendomsstyrelsen, der står for skud. Også Forsvarsministeriets overordnede ansvar for, at de forskellige styrelser forvalter skatteborgernes penge forsvarligt var i fokus.
De politisk udpegede statsrevisorer konkluderede at: »Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Forsvarets indkøb på vedligeholdelsesområdet er forvaltet i strid med gældende regnskabsregler og ikke lever op til helt basale krav om registrering, dokumentation og kontrol af indkøb«.
Og formanden for statsrevisorerne Henrik Thorup (DF) skærpede tonen: »Jeg har aldrig set noget lignende. Det er rystende«.
Ifølge Kammeradvokatens rapport blev Forsvarsministeriets topledelse klar over de omfattende problemer flere år før Rigsrevisionens gennemtrawlede både styrelsen og departements håndtering i foråret 2019. Der var flere kontakter til Ejendomsstyrelsens ledelse for at få rettet op på problemerne, men departementet fulgte ikke op på sagerne.
Kammeradvokaten konstaterer i rapporten at: »Det kan efter vores vurdering karakteriseres som udtryk for en vis efterladenhed i tilsynet, at departementet i første halvår 2019 vedblev at give FES (Ejendomststyrelsen, red.) så ’lang snor’, som tilfældet var, herunder navnlig efter igangsættelsen af RR’s (Rigsrevisionen, red.) undersøgelse af FES«.
Ifølge Kammeradvokaten »bærer departementet overordnet set en del af ansvaret for de udfordringer og misforståelser, der synes at have været i snitfladen mellem FES og de øvrige styrelsers regnskabsmæssige opgaver, herunder navnlig FRS (Forsvarets Regnskabsstyrelse, red.)«.
Alligevel er der altså ikke ifølge Kammeradvokatens rapport grundlag for at placere et ansvar højere oppe i systemet end ved Ejendomsstyrelsens direktør. »Det er samlet set vores vurdering, at der ikke er grundlag for at placere et ansættelsesretligt ansvar hos ledelsen i DEP (departementet,red.)«, konkluderer rapporten.
En uvidende minister
Som om selve regskabsskandalen ikke var slem nok i sig selv, så blev også ministeriets håndteringen af Rigsrevisionens undersøgelse til en sag for sig selv. Da den sønderlemmende kritik kom frem 6. december 2019, var forsvarsminister Trine Bramsen først blevet orienteret godt et døgn tidligere. Det førte til en åben tillidskrise mellem ministeren og daværende departementschef Thomas Ahrenkiel.
I en 16 sider lang forklaring af forløbet op til offentliggørelsen skrev den Thomas Ahrenkiel, blandt andet, at »jeg må på baggrund af redegørelsen konkludere, at du burde have været informeret om sagen væsentligt tidligere, end det rent faktisk skete«.
Ahrenkiel vedstod sit overordnede ansvar og den mangelfulde ministerbetjening. »Det er i sidste ende mit ansvar at sikre, at du bliver orienteret rettidigt, og jeg beklager meget departementets fejl i denne sag«, skrev han i sin redegørelse.
Da det kom frem, at departementschefen havde modtaget en mail med et forvarsel om den kritiske rapport fra Rigsrevisionen fra den umiddelbart ansvarlige for styringens af sagen, koncernstyringschef generalløjtnant Per Pugholm Olsen, forklarede Thomas Ahrenkiel, at han ikke havde fået åbnet og læst mailen.
Per Pugholm Olsen blev straks hjemsendt, og er i dag udpeget til en stilling som leder af Natos træningsmission i Irak. Thomas Ahrenkiel forblev i sin stilling frem til juni i år, hvor han blev udpeget til ambassadør i Berlin.
Før udnævnelsen til departementschef i Forsvarsministeriet var Thomas Ahrenkiel chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Og da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august rettede en række hårde anklager mod både den nuværende og den tidligere ledelse af FE, besluttede regeringen at annullere Ahrenkiels udnævnelse til ambassadør.
I første omgang blev han og fire andre ledende medarbejdere i FE hjemsendt, men i dag er Thomas Ahrenkiel tilbage i Forsvarsministeriet i en stilling som såkaldt forsvarsråd. Politiken har endnu ikke kunnet få oplyst, hvad arbejdet som forsvarsråd består i. Stillingen har ikke tidligere været brugt i ministeriet.
fortsæt med at læse
