Antallet af boligområder på regeringens liste over ghettoområder er faldet fra 28 i 2019 til 15 i 2020, oplyser Boligministeriet.
Det fremgår af listen, der er blevet lagt frem mandag af Transport- og Boligministeriet.
Blandt de 13 boligområder, der er røget af listen, er tre områder i København, herunder Bispeparken og Lundtoftegade, samt områder i Taastrup, Holbæk, Vejle, Kolding, Aarhus, Køge, Guldborgsund, Odense, Fredericia og Silkeborg.
Ifølge ministeriet hænger faldet i antallet sammen med, at der ikke er så mange beboere uden arbejde og at der er færre dømte og stigende uddannelsesniveauer i flere af bebyggelserne.
Hårde ghettoer
Blandt de 15 boligområder, som er blevet på listen, har to af dem stået på listen fem år i træk. Dermed bliver de nu klassificeret som en ’hård ghetto’ af regeringen.
Når et område defineres som en ’hård ghetto’, skal der laves en udviklingsplan, som godkendes af boligministeren.
Af de områder, der sidste år blev betegnet som en ’hård ghetto’ af regeringen, opfylder fire af områderne ikke længere ghettokriterierne. Det betyder dog ikke, at planerne af den grund skrottes.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning (V) ser den tidligere regerings indsats mod parallelsamfund og ghettopakken som en del af årsagen til, at der nu er halvt så mange ghettoer i hovedstaden som førhen.
»I København går det heldigvis generelt fremad med at få flere ressourcestærke beboere ind i de udsatte boligområder. Nu skal vi have taget et ordentligt livtag med de sidste ghettoer i hovedstaden, især de to hårde«, finder hun.
»Det sidste, vi skal gøre, er at sidde på hænderne og benægte, at der er problemer med parallelsamfund i København, for vi må ikke svigte de mennesker, der bor der«, tilføjer borgmesteren.
Også i de almene boligers organisation, BL, glæder faldet i antallet af ghettoer.
»Det er udtryk for, at det arbejde, som boligorganisationer og kommuner driver i de udsatte områder, rent faktisk virker. Ikke mindst i forhold til at få folk i beskæftigelse. Det er også udtryk for, at det har en effekt, når myndigheder får fokus mod områder, hvor der er udfordringer. Dét er – alt andet lige – positivt«, mener direktør Bent Madsen.
»Til gengæld er det trist, at for første gang siden 2018 er to nye boligområder desværre blevet klassificeret som ’’hårde ghettoer’. Det var næppe områder, politikerne havde i tankerne, da parallelsamfundslovgivningen blev lavet«, hedder det i en kommentar.
BL-direktøren fremhæver blandt andet, at det for Nørager/Søstjernevej-bebyggelserne i Sønderborg gælder, at de er med, fordi der bor 200 førtidspensionister, der står uden for arbejdsmarkedet - et af kriterierne for at komme på listen.
»Men førtidspensionister står jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet«, lyder hans indsigelse.
Ghettoerne i Danmark
Her er de boligområder, der optræder på den nuværende liste:
København:
- Aldersrogade
- Mjølnerparken
- Tingbjerg/Utterslevhuse
Høje Taastrup:
- Tåstrupgård
Helsingør:
- Nøjsomhed/Sydvej
Slagelse:
- Ringparken
- Motalavej
Odense:
- Solbakken mv - en hård ghetto
- Vollsmose
Sønderborg:
- Nørager/Søstjernevej - en hård ghetto
Esbjerg:
- Stengårdsvej
Horsens:
- Sundparken
Kolding:
- Skovvejen/Skovparken
Aarhus:
- Bispehaven
- Gellerupparken/Toveshøj
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
