Rigspolitiet erkender i en ny redegørelse over for Justitsministeriet, at man var fuldt ud klar over den manglende lovhjemmel, da man ringede rundt til minkavlere og og truede dem med, at myndighederne ville aflive deres dyr, hvis avlerne ikke selv gjorde det. Alligevel blev de ved med at ringe.
Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard mener, at redegørelsen er opsigtsvækkende og den rejser nye, afgørende spørgsmål inden samrådet i sagen i dag.




























