Socialdemokratiet tilslutter sig forslaget om, at Folketinget skal hyre et hold uvildige advokater til at vurdere Instrukskommissionens konklusioner og bevisvurderinger, samt hvorvidt det danner grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg (V).
Det fortæller partiets retsordfører, Jeppe Bruus, til Politiken.
»Nu er der lavet en rapport, og der er kommet en kritik. Det gør, at vi synes, det er mest rigtigt at få nogle advokater til at kigge på sagen og give noget rådgivning til Folketingetdet – uvildigt og uafhængigt at partipolitiske interesser«, siger Jeppe Bruus.
R og Enhedslisten: Folketinget bør hyre advokater til at læse Instrukskommissionens beretningSocialdemokratiet bakker dermed op om modellen, som også Enhedslisten, Radikale Venstre og SF er med på. Og der er altså nu politisk flertal.
Men dette er så også det eneste, Socialdemokratiet ønsker at sige om sagen i dag.
I et 10 minutter langt interview har Politiken forsøgt at få Jeppe Bruus til at svare på, hvad hans parti mener om det, der står i kommissionsrapporten. Blandt andet at den byder på hård kritik af Inger Støjberg og gennemhuller store dele af den tidligere udlændinge- og integrationsministers forklaring i sagen til både kommissionen og Folketinget.
»Vildledende«, »misvisende«, »klart ulovlig«: Kommission forkaster Støjbergs forsvarMen Jeppe Bruus ønsker ikke at svare. Hverken på det, eller om Socialdemokratiet så kunne forestille at stemme for en rigsretssag mod Inger Støjberg, hvis et hold uvildige advokater skulle ende med at konkludere, at beviserne og grundlaget er der.
Politikens interview med Jeppe Bruus følger herunder.
Hvad er din umiddelbare kommentar til det, Instrukskommissionen konkluderer med sin delberetning i dag?
»Jamen altså, der kommer en kritik, og det gør, at vi mener, at det mest rigtige er at få nogle advokater til at læse det igennem og rådgive Folketinget om det«.
Men din kommentar til, hvad der står i rapporten, hvad er det?
»Jamen det er, at nu er der lavet en rapport, og der er kommet en kritik, og det gør, at vi synes, det er mest rigtigt at få nogle advokater til at kigge på det uvildigt og uafhængigt af partipolitiske interesser for at vurdere sagen og give noget rådgivning til Folketinget«.
Men hvis jeg vil høre Socialdemokratiets holdning til det der står? Jeg er med på det med, at I også vil have uvildige advokater med ind over ...
»Jeg har det sådan, at nu har der været en kommission, der har undersøgt den her sag. De kommer med en kritik, der gør, at vi egentlig synes, det er mest rigtigt at få nogle uvildige, uafhængige advokater til at vurdere det og rådgive Folketinget om et eventuelt næste skridt. Jeg synes, det er mest rigtigt at gøre det sådan«.
Er det uanset, hvad der havde stået i den rapport, at du ville have sagt, at du vil have nye advokater ind over og vurdere indholdet?
»Nej, alle kan jo læse rapporten, og at der er en kritik, der gør, at vi mener, det er rigtigt, at lave et setup, hvor vi mener, at vi får nogle advokater til at vurdere det«.
Synes du, det er i den alvorlige ende, det, der står i den rapport?
»Jeg tror, hele pointen med at få nogle uvildige advokater til at læse det igennem og rådgive Folketinget, er, at den vurdering vil vi sådan set gerne have nogen til at foretage«.
Hvorfor er det, at du ikke vil sige, hvad Socialdemokratiet mener om det, I kan læse i den rapport?
»Det er fordi, at jeg ikke vil dykke ned i de enkelte elementer af det. Det, at vi nu er med på at bede nogle advokater om at rådgive Folketinget, er jo faktisk, så vi kan få en drøftelse i Folketinget – men også på baggrund af råd og vejledning fra nogle uafhængige, uvildige advokater«.
Hvis jeg siger, at det er ansvarsforflygtigelse, at I vil have nogle nye jurister og advokater ind over sagen i stedet for som folkevalgte at tage stilling til det, der står i den rapport, er det så uretfærdigt?
»Ja, det mener jeg sådan set, det er. I sidste ende er det Folketinget, der skal forholde sig til kritikken. Nu har vi så en kommissionsundersøgelse, der kommer med noget kritik, og nu vil vi så havde nogle advokater ind og vurdere – uvildigt og eksternt – hvad Folketingets næste skridt kan være«.
Men kommissionen har jo netop – jeg går ikke ud fra, at du påstår det modsatte – været uvildige, uafhængige, eksterne eksperter?
»Ja, fuldstændig, men den har jo ikke haft til ansvar at vurdere det ansvarspådragende. Det er også derfor, at vi mener, det er rigtigst at få nogle uvildige advokater ...«
Kunne der stå noget som helst i den rapport, hvor Socialdemokratiet ikke ville have vurderet, at der skulle nye advokater på banen for at konkludere på det forløb, som andre jurister og advokater faktisk har vurderet på?
»Det kan man ikke afvise. Men man kan heller ikke udmåle det på den måde«.
Hvis de uvildige advokater, I nu vil hyre, anbefaler en rigsretssag, stemmer Socialdemokratiet så for sådan en sag?
»Det kan man ikke sige. Nu beder vi om at få fundet nogle advokater, som kan rådgive Folketinget, og når den anbefaling er der, så kommer vi til at forholde os til det«.
Hvis de anbefaler, at der skal iværksættes en rigsretssag eller konkluderer, at der i hvert fald er tunge beviser for en rigsretssag, stemmer I så for?
»Jeg vil gerne tage det et skridt ad gangen. Der er kommet en kommission, som er kommet med en kritik, og vi er med på at få nogle advokater til at vurdere den kritik, og så kan de komme med råd og vejledning til Folketinget, og så tager vi en drøftelse derfra«.
Instrukskommissionen har kostet i omegnen af 35 millioner kroner. En uvildig undersøgelse af de mange tusinde sider, de nu har afleveret, kommer unægtelig til at koste nogle penge også. Hvorfor skal vi igennem det også, hvis du ikke engang vil sige, at I kommer til at stemme ja, hvis de ender med at anbefale en rigsretssag?
»Det at lave en kommission er selvfølgelig omfangsrigt og også dyrt. Men det er klart, at det er også... altså... det er en kritik, der kommer, og det er også en alvorlig sag. Og nu vil vi sådan set gerne have en uvildig, ekstern vurdering af, hvad det er, som også er fri af politiske mavefornemmelser og forståelser af, hvad der er i kommissionsrapporten, som alle jo kan læse. Også selv om det kommer til at koste nogle penge«.
Ja, men jeg bliver simpelthen nødt til at stille spørgsmålet igen – undskyld det går i ring, men du svarer jo bare det samme...
»Jeg forsøger sådan set at svare«.
Jeg prøver igen: I vil bruge flere penge nu end de penge, der er blevet brugt i kommissionen, til at hyre advokater, der skal komme med en anbefaling af, hvorvidt de mener, at der er beviser for en rigsretssag. Nu til mit spørgsmål: Nu når I kaster penge efter det, og hvis de så siger ’ja, det er en rigsretssag’, så stemmer I vel for?
»Nu beder vi nogle advokater om at vurdere den kritik, og så kommer de med noget råd og vejledning til Folketinget, og så vil vi forholde os til det, når det ligger der«.
I vil ikke svare på det.
»Nej, vi vil ikke på forhånd, for jeg ved jo ikke, hvad de advokater vil ... «
I vil ikke svare på det.
»Vi vil tage et skridt ad gangen«.
Men hvis I ikke engang er sikre på, at I nogensinde ville kunne finde på at stemme for en rigsretssag, uanset hvad nye advokater siger, hvorfor er I så klar på at hyre nye advokater, før I har fået afklaret det første?
»I lyset af den kritik, der er, synes vi, det rigtigste er at få nogle uvildige advokater til at vurdere det og give en rådgivning til Folketinget i forhold til den kritik, der er, og hvad det eventuelle næste skridt er«, siger Jeppe Bruus.
Interviewet fortsætter og slutter med, at Politiken atter foreholder ham, at han svarer det samme igen og igen. Jeppe Bruus mener, at Politiken stiller det samme spørgsmål igen og igen. Og siger:
»Det er ikke for at svare det samme mange gange, men det er jo ligesom det, jeg gerne vil svare«.
fortsæt med at læse
