Tidligere direktør i Hesalight Lars Nørholt idømmes også i Højesteret syv års fængsel.

Højesteret stadfæster hård straf til tidligere direktør for bedrageri for en halv milliard kroner

Tidligere direktør for Hesalight Lars Nørholt skal syv år i fængsel for bedrageri, mandatsvig, momssvig, skyldnersvig og dokumentfalsk, har Højesteret afgjort. Foto: Carsten Bundgaard/Carsten Bundgaard
Tidligere direktør for Hesalight Lars Nørholt skal syv år i fængsel for bedrageri, mandatsvig, momssvig, skyldnersvig og dokumentfalsk, har Højesteret afgjort. Foto: Carsten Bundgaard/Carsten Bundgaard
Lyt til artiklen

Højesteret stadfæster straffen over tidligere Hesalight-direktør Lars Nørholt. Straffen lyder på syv års fængsel.

Lars Nørholt blev i by- og landsret dømt for at have bedraget pensionskasserne Pensam og Pension Danmark og andre for 562 millioner kroner. Derudover blev han dømt for at stikke adskillige millioner i egen lomme.

Nørholt havde anket sagen til Højesteret i håbet om at få en mildere straf. Straffen på syv års fængsel er blandt de allerstrengeste, som er givet i Danmark for økonomisk kriminalitet.

Højesteret anfører i begrundelsen for straffen, at der ikke er fundet nogen formildende omstændigheder i sagen overhovedet. Til gengæld er der en række skærpende.

Blandt dem er Nørholts centrale rolle i sagen, at hans forbrydelse var planlagt og systematisk, og at han havde tilegnet sig et stort millionbeløb. Nørholt er dømt for bedrageri, mandatsvig, momssvig, skyldnersvig og dokumentfalsk.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her