På grund af coronarisiko sender kultur- og kirkeministeren nu nye retningslinjer ud til kirkerne inden jul.

Joy Mogensen udsender skærpede retningslinjer til kirkerne

Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Lyt til artiklen

Julegudstjenester må højst vare 40-50 minutter, og de kan flyttes udendørs.

Sådan lyder nogle af de skærpede retningslinjer for folkekirken i juletiden. Det oplyser Kirkeministeriet.

Derudover kan der efter lokal vurdering laves begrænsninger på antal besøgende i kirken, ligesom der opfordres til at finde alternative løsninger, når det for eksempel gælder fællessang.

Julegudstjenesterne har skabt debat, fordi flere ansatte i folkekirken har udtrykt bekymring over, hvorvidt de kan føre til yderligere smittespredning med coronavirus.

Derfor har kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) haft retningslinjerne til revidering hos Sundhedsstyrelsen.

»Nu gælder det om, at præster, menighedsråd, biskopper og de ansatte finder løsninger lokalt, som alle kan være trygge ved. Det kan for eksempel være ved at undgå sang, have færre gudstjenester og færre deltagere i kirken«, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Til revision hos Sundhedsstyrelsen

SF har sagt, at man bør lukke kirkerne juleaften, og flere virologer har opfordret til det samme.

Derfor har kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) haft retningslinjerne til revision hos Sundhedsstyrelsen.

»Nu gælder det om, at præster, menighedsråd, biskopper og de ansatte finder løsninger lokalt, som alle kan være trygge ved. Det kan for eksempel være ved at undgå sang, have færre gudstjenester og færre deltagere i kirken«, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Præsteforeningen, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og landets biskopper har også været i dialog med ministeren og kommer i pressemeddelelsen med en fælles udtalelse, hvor de opfordrer til at genoverveje beslutninger om formen for årets julegudstjenester.

»Så længe det er muligt og forsvarligt at holde gudstjeneste, tager kirkerne naturligvis ansvaret på sig, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til den tillid, man viser os«.

»Det er nu vigtigt, at man lokalt genovervejer de hidtidige beslutninger i forhold til de skærpede retningslinjer, for eksempel om varigheden og antallet af gudstjenester og hvorvidt der skal synges eller ej til julegudstjenesten«, lyder det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her