Der var ingen myndighed, der direkte anbefalede regeringsleder Mette Frederiksen (S) at lukke Danmark ned i den første lockdown 11. marts.
I hvert fald findes der ikke skriftligt bevis for, at en sådan myndighed findes.
Det fastslår den ekspertgruppe, som professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen har stået i spidsen for, og som har gennemgået alle de mails, notater og referater om sagen, som de har kunnet opstøve hos ministerier og myndigheder.
Gruppen har netop offentliggjort sin 598 sider særdeles detaljerede gennemgang af hele forløbet - fra coronavirus bliver kendt i Kina, til at Danmark lukker ned - som et flertal på Christianborg ønskede gennemført.
Centralt er det historiske pressemøde 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen erklærede, at Danmark skulle lukke ned. En beslutning, hun blandt andet begrundede med, at det var »myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode. Vi anlægger med andre ord et forsigtighedsprincip«.
Men hvem var de myndigheder?
Allerede tre dage efter, da grænserne også var blevet lukket, understregede direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, at det ikke skete på hans anbefaling. Og i foråret og forsommeren voksede debatten så om, hvilke myndigheder, der egentlig havde anbefalet regeringen at foretage den store nedlukning.
Grønnegård-rapporten peger på, at der var hverken en eller flere myndigheder, der direkte anbefalede de mange konkrete nedlukninger, som regeringen endte med at gennemføre.
Sundhedsstyrelsen kan på baggrund af dokumenter i sagen umiddelbart udelukkes som den myndighed, der skulle have anbefalet den næsten totale nedlukning 11. marts.
»Der er også meget, der tyder på, at den ikke er udtænkt af Statens Serum Institut«, konkluderer eksperterne, der tilføjer:
»I kombination med den tætte styring og kontrol af covid-19-håndtering, som Statsministeriet udøver fra og med 27. februar tyder fraværet af alternative ophav til nedlukningsplanen på, at den plan for nedlukning, som udmeldes på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet«.
Brostrøm ville ikke med på pressemøder
Regeringen vil altså gå længere end det, myndighederne anbefalede - særligt Sundhedsstyrelsen, der ikke så grund til skolelukninger eksempelvis.
Det fremgår derfor også af rapporten, at Søren Brostrøm slet ikke ville deltage på de pressemøder, hvor tiltag, han sundhedsfagligt ikke støttede, skulle præsenteres.
»Der er i det udleverede materiale flere eksempler på, at Sundhedsstyrelsens direktør har forsøgt at undslå sig deltagelse i regeringens pressemøder«, fremgår det i rapporten, hvor der specifikt henvises til dokumenter, der skulle dokumentere, at det i hvert fald var tilfældet forud for pressemøder både den 6. marts og 10. marts.
»Det samme gælder i øvrigt for ledelsen i Statens Serum Institut, om end der ikke her ser ud til at have været en tilsvarende intern diskussion om deltagelsen«, lyder det videre.
Ekspertgruppen har overvejet, om Brostrøm på pressemøderne bliver »placeret i en position«, hvor hans rolle som regeringens øverste sundhedsfaglige rådgiver bruges som »led i en politisk legitimeringsstrategi«.
Her har ekspertgruppen også skævet til, når embedsmænd »deltager på pressemøder, hvis de bliver bedt om det«.
»Deres deltagelse på covid-19-relaterede pressemøder kan dog ikke tages som indtægt for, at de har anbefalet de tiltag, der meldes ud«, står der i rapporten, hvor man altså heller ikke mener, at Brostrøm er blevet placeret i en situation, hvor han uhensigtsmæssigt er blevet brugt til at legitimere en politisk strategi.
Når Søren Brostrøm har givet sin mening til kende over for regeringen, er der tilfælde, hvor det burde være blevet kommunikeret videre til Folketinget.
I hvert fald påpeger rapporten, at Sundhedsstyrelsens »forbehold« over for en ændring af epidemiloven, hvor magten over coronatiltag tages fra Sundhedsstyrelsen og placeres hos sundhedsminister Magnus Heunicke, »ikke tydeligt nok« var blevet videreformidlet til Folketinget i forbindelse hastebehandlingen den 12. marts 2020.
Men i rapporten fremgår det samtidig, at den sundhedsfaglige rådgivning fra myndighederne umiddelbart ikke kan ses at have været »underlagt stærk politisk styring«.
»I det forløb, der afdækkes i denne rapport, er der adskillige eksempler på, at især Sundhedsstyrelsen over for regeringen og ministrene gør opmærksom på manglende faglig støtte til regeringens tiltag. Det er helt i overensstemmelse med kravene til den faglige rådgivning af regeringen og ministrene«, står der.
Worst case-scenariet
Rapporten understreger, at hvor Mette Frederiksen generelt har været styret af et »forsigtighedsprincip«, så fokuserer sundhedsmyndighederne - særligt Sundhedsstyrelsen - mere på det såkaldte proportionalitetsprincip. Altså et princip, hvor proportionerne i sagen skal inddrages, så man overvejer, hvor meget et tiltag vil kunne forebygge spredningen af smitte over for de afledte og uhensigtsmæssige konsekvenser, et tiltag vil kunne få for de berørte.
»Den uenighed, som hersker omkring dette væsentlige aspekt af den delvise nedlukning den 11. marts 2020, bliver imidlertid ikke kommunikeret klart til offentligheden på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts 2020. Tværtimod bliver det på pressemødet af regeringen med statsministeren i spidsen fremstillet sådan, at nedlukningen af aktivitet i bl.a. daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner sker på myndighedernes anbefaling«, står der i rapporten.
»Den redegørelse for forløbet op til nedlukningen, som er givet i rapportens kapitel 9, giver ikke støtte til den formulering, som statsministeren bruger på pressemødet den 11. marts 2020«, skriver eksperterne.
Rapporten understreger, at regeringen med henvisning til dens forsigtighedsprincip vælger »at placere sig op ad de mest pessimistiske vurderinger og at indarbejde worst case-scenarier i sin planlægning og opbygning af beredskabet«.
»Det er vurderinger udarbejdet på regeringens foranledning. Samtidig bliver den faglige rådgivning også tydeligt påberåbt af regeringen, da den på pressemøder over for offentligheden skridt for skridt bekendtgør sin politik«, skriver eksperterne.
Rapporten fremhæver, at fordi regeringen har valgt at fokusere så bestemt på et worst case-scenarie, så bliver der fra Statens Serum Institut tilsyneladende ikke udfærdiget en model, der forudsiger, hvordan sygehuskapaciteten ville komme til se ud under andre mindre pessimistiske scenarier. Regeringen efterspørger end ikke et bud på, hvor lidt eller meget sandsynligt det er, at det værst tænkelige scenarie bliver en realitet, ligesom at der ikke foretages såkaldte »følsomhedsanalyser«.
»Der bliver således taget en række beslutninger undervejs, der øger sandsynligheden for, at den igangsatte aktivitetsreduktion (på de afdelinger på sygehusene, der ikke vil skulle tage imod coronapatienter, red.) vil blive uhensigtsmæssigt stor«, står det i rapporten.
Eksperterne beskriver, hvordan regeringen ud fra sit forsigtighedsprincip vælger at styre efter en worst case-prognose, der beskriver en forventet udvikling i epidemien, hvor ingen tiltag for af afbøde smitten iværksættes, og hvor ingen frivilligt ændrer adfærd på en måde, der kan begrænse smitten.
Og det ender altså med, at der kommer en »stor afvigelse« mellem det antal intensivpladser på sygehusene, man reelt får brug for tilbage i marts, og så den prognose, regeringen har besluttet at styre efter.
Efterfølgende bliver det »klart«, at det har været »uhensigtsmæssigt«, at myndighederne har besluttet at lukke så stærkt ned for aktiviteten andre steder på sygehusene for at forberede sig på en bølge af coronapatienter, der aldrig blev så kraftig, som prognosen forudsagde.
Eksperterne mener ikke, man kan konkludere, at beslutningerne på dette område altså har været forkerte.
»Men man kan diskutere, om beslutningsgrundlaget i situationen er tilstrækkelig nuanceret, og om man forholder sig fuldt ud hensigtsmæssigt til usikkerheden, som knytter sig til beslutningen«, lyder konklusionen i rapporten, der nævner, at det endnu mangler at blive tilstrækkeligt belyst, hvilke konsekvenser det reelt har haft på andre patientgrupper, at man valgte at lukke så kraftigt ned for aktiviteten på sygehusene.
Økonomi fik først fokus sent
I den akutte epidemi fokuserede regeringen længe på primært folkesundheden og epidemihåndteringen fremfor samfundsøkonomien, står der også i rapporten.
»Det ligger imidlertid i regeringens klare forsigtighedsprincip, at hensynet til folkesundheden har førsteprioritet, og hjælpepakkerne fremstår i denne situation som den nødvendige følgeforanstaltning og følgeomkostning ved den valgte og klart prioriterede strategi«.
»Det er efter udredningsgruppens vurdering baggrunden for, at regeringen først i maj måned nedsætter en økonomisk ekspertgruppe, som skal vurdere de økonomiske aspekter af den valgte strategi«.
Klokken 14 præsenterer Jørgen Grønnegård Christensen eksperternes rapport på Christiansborg.
fortsæt med at læse
