Mens danskerne følger anbefalingerne om at passe børn og arbejde hjemme, kører busser, tog og metro videre for fuld køreplan. Staten kompenserer for det manglende salg af billetter og for ekstra rengøring og andre udgifter til at holde smittespredningen nede, og nu har Transportministeriet gjort regningen for sidste år op: 3,25 milliarder kroner.
»Det er vanvittigt mange penge. Der er ikke noget, jeg hellere ville have gjort, end at bruge dem til at forbedre den kollektive trafik«, siger transportminister Benny Engelbrecht.




























